Modsat af, hvad mange danskere tror, har EU-regler på miljøområdet kun i to tilfælde ud af 214 svækket de danske regler. Og i 89 tilfælde har EU skærpet de danske regler.
EU må ofte lægge ryg til beskyldninger om, at fælles europæiske regler underbyder danske standarder. Men en undersøgelse lavet af Miljøministeriet viser, at EU-lovgivningen i hvert fald på miljøområdet har været med til at flytte overliggeren op til gavn for det danske miljø.
– Det er en sejlivet myte blandt danskerne, at medlemskabet af EU er skidt for den danske natur. Vi ser det blandt andet, når vi har vores årlige ture rundt til gymnasier over hele landet. Alle steder dukker denne fordom op, men EU-lovgivningen har faktisk skærpet de miljøbeskyttelsesregler, der gælder herhjemme, siger sekretariatschef i Den Danske Europabevægelse, Rina Valeur Rasmussen.
Optur for dansk miljø
Undersøgelsen er lavet som svar på et spørgsmål fra Folketingets Europaudvalg om, hvordan EUs retsakter på miljøområdet har påvirket den danske miljøbeskyttelse. Miljøministeriets undersøgelse viste, at af 214 vedtagne retsakter på miljøområdet i perioden fra 1994 til 2007, har 89 retsakter skærpet de eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler eller indført regulering på et hidtil ureguleret område, mens 104 retsakter ikke har påvirket det danske beskyttelsesniveau. En retsakt er i denne sammenhæng en afgørelse, en beslutning, en forordning eller et direktiv.
– Der er ikke lavet nye optællinger siden 2007, men der er absolut ingen grund til at tro, at tingene har ændret sig. På trods af, hvad et flertal i befolkningen tror, er EU med til at øge miljøbeskyttelsen herhjemme, mener Rina Valeur Rasmussen.
Mulighed for veto
Kun to retsakter har medført en svækkelse af danske miljøbeskyttelsesregler. Den ene svækkelse var en midlertidig udskydelse af, hvornår et forbud mod at bruge en række miljøskadelige stoffer skulle træde i kraft. Der var altså ikke tale om, at EU permanent underkendte dansk lovgivning og satte en lavere grænse for miljøbeskyttelse, men om en midlertidig svækkelse.
– Den anden svækkelse var et krav om at lempe et forbud mod at bruge det kemiske stof kreosot, men her valgte Danmark at bruge miljøgarantien til totalt at forbyde kreosot til trods for EU-lovgivningen. Den svækkelse blev derfor aldrig reel, konstaterer Rina Valeur Rasmussen.