Udsyn

Fødevareforskning får milliarder fra EU

Danmark er klassens duks, når det handler om at hente penge hjem fra EU til fødevareog landbrugsforskning. Ca. 2,5 mia. kroner henter danske forskere fra EU.

Den danske forskning inden for fødevarer og landbrug får langt flere støttekroner fra EU end andre danske forskningsfelter. Pengene kommer fra EUs forsknings- program, det 7. rammeprogram.

De flotte resultater skyldes, at Danmark siden 90’erne har haft gode nationale programmer, som har været med til at opbygge et stærkt forskningsmiljø på området, mener Henrik Wegener, direktør for Fødevareinstituttet på DTU.

– Vores stærke forskningsmiljøer betyder, at vi kan fremvise gode resultater. Desuden kan vi mønstre en stærk grad af national medfinansiering, hvilket EU-projekter ofte kræver, siger han.

Danmarks del af EUs midler til fødevareforskning og bæredygtig produktion ligger på ca. 330 millioner euro (ca. 2,5 mia. kroner), eller hvad der svarer til 3,29 pct. af de samlede forskningsmidler på godt 10 mia. euro. Den gennemsnitlige andel af de totale forskningsmidler ligger på 2,3 pct., eller hvad der svarer til 235 mio. euro. De eneste områder, der får en højere andel, er energi- og miljøforskning, viser de foreløbige opgørelser fra rammeprogrammet, som løber indtil 2013.

Fødevarer brander Danmark

Danmark har også tidligere klaret sig flot, og ifølge Henrik Wegener er fødevareforskning blevet Danmarks brand i EU-regi.

– Vores stærke position gør, at forskergrupperne ofte får flere invitationer om at være partnere i EU-projekter, end de har tid til. Ulempen er så, at de komitéer, som skal bedømme ansøgningerne, måske vil få en tendens til at nedprioritere Danmark, netop fordi vi allerede har fået så stor en del af midlerne, forklarer han.

Forskere skal rejse ud

EU-midlerne har ifølge Henrik Wegener gjort dansk fødevareforskning mere international, og det betyder også, at forskere i forskellige lande undgår overlap. Direktøren har dog også et bud på, hvad der kan blive bedre.

– Det, der for alvor rykker, er forskningsmobilitet. Danske forskere skal være bedre til at flytte sig og arbejde på tværs af landene. Det er hér, de banebrydende resultater bliver skabt, siger han.