I denne uge får EU-Parlamentet den længe ventede medbestemmelse i budgetter og sager om landbrug og fiskeri. Men ikke en eneste af de danske EU-parlamentarikere sidder i Landbrugsudvalget.
Først sagde irerne nej, og så protesterede tjekkerne. Men 3. november var den sidste underskrift på papiret, og det betyder, at EU-Parlamentet fra 1. december med Lissabon-traktaten har medbestemmelse i sager, der handler om landbrug og fiskeri.
– Parlamentet bliver fremover Ministerrådets medspiller på landbrugspolitikken og får dermed betydelig indflydelse på, hvad der sker på området. Derfor undrer det mig faktisk lidt, at ingen af de danske europaparlamentarikere har valgt at gå ind i Landbrugsudvalget, siger Peter Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Reformbremserne stærkest
Ifølge Peter Nedergaard bliver 70 pct. af Danmarks erhvervslovgivning besluttet i EU – og heraf står landbrug og fiskeri for en del. Med den nye indflydelse bliver de lande, der vil bremse op for reformer, stærkest repræsenteret. Og dem hører Danmark ikke til blandt.
– Hvis man tæller medlemmerne, står lande som Frankrig, Spanien og Italien stærkt. Derfor er det vigtigt, at erhvervet får nogle danske parlamentarikere til at interessere sig for det, og at de presser på for, at nogle af dem går ind i Landbrugsudvalget. For det er mange midler, der kommer til at gå gennem det udvalg, siger Peter Nedergaard.
Indflydelse via budgettet
Tre danske parlamentarikere er suppleanter i Landbrugsudvalget, men ingen har en fast plads. Til gengæld sidder Anne E. Jensen fra Venstre i Budgetudvalget.
– I Budgetudvalget er jeg min gruppes ordfører på landbrugsområdet. Og her har jeg stor erfaring og indflydelse, så der kan jeg gøre mere for landbruget, end hvis jeg startede som helt ny suppleant i Landbrugsudvalget. Vi bliver nemlig ofte brugt som kampplads på de områder, der ikke kommer mindeligt igennem i fagudvalgene. Så der bliver nok nogle slagsmål, siger Anne E. Jensen.
Hun mener, det er gavnligt, at der nu kommer en mere åben debat på landbrugsområdet og vil arbejde for en fælles landbrugspolitik, men også for at liberalisere og afbureaukratisere politiken. Der skal findes nye instrumenter, så EU ikke kommer tilbage til den gamle politik, hvor støtten bliver givet, uanset om den er nødvendig eller ej.
– Det vil jeg grave ned i med langt større interesse end hidtil. Det er vigtigt at sørge for, at de konkurrencedygtige landbrug vinder på den lange bane. Og parlamentets nye rolle betyder, at vores argumenter fremover bliver taget mere seriøst, siger Anne E. Jensen.
Med Europaparlamentets nye indflydelse bliver de lande, der vil bremse reformerne, stærkest repræsenteret, vurderer professor på Institut for Statskundskab.