Danske dyr får mindre end halvt så meget antibiotika som dyr i andre europæiske lande og dyr i USA. En del af forklaringen er, at dyrlægerådgivning og medicinsalg er skarpt adskilt i Danmark.
123 ton antibiotika blev der i 2007 brugt til behandling af danske dyr i al almindelighed. Det kan lyde af meget, men ikke når man sammenligner med forbruget i Holland, der lå på 590 ton, eller det tyske, der lå på 784 ton.
– Så kunne man jo tro, at det bare handler om, at de lande har flere dyr end os, og derfor har et større forbrug. Men sådan hænger det ikke sammen. Når man regner det ud pr. kg produceret kød, viser det sig, at Danmark bruger mindre end halvdelen af det gennemsnitlige forbrug i ti europæiske lande, fortæller chefkonsulent Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer. Helt nøjagtigt bruges der i de ti lande i gennemsnit 0,14 gram antibiotika pr. kg produceret kød, mens der i Danmark kun er brugt 0,06 gram antibiotika pr. kg produceret kød.
Manglende tal
Tallene er indsamlet af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, og når der kun er taget tal med for ti lande, skyldes det, at de øvrige lande ikke har indberettet statistikker over forbruget.
– Man kan ikke sige det med fuldstændig sikkerhed, men sandsynligheden taler for, at forbruget i disse lande i hvert fald ikke er mindre end det danske. Det man kan se i tallene er, at lande som ikke har en stor og effektiv produktion som den danske, har et mindre forbrug pr. kg kød, mens de lande, vi kan sammenligne os med, ligger meget langt over os i forbrug, uddyber Jan Dahl.
Tre grunde til stigning
Han har også fundet frem til det amerikanske forbrug, der ligger mere end fem gange så højt som det danske.
– Tallene inkluderer også antibiotika til behandling af kæledyr, men det er så lille en del af forbruget, at det næsten ikke tæller. Det, der trækker læsset, er svineproduktionen. I Danmark er forbruget i en svag stigning, fordi der produceres flere svin, som får flere sygdomme, efter man i sluthalvfemserne holdt op med at bruge antibiotika som vækstfremmere, og fordi den verdensomspændende sygdom PMWS også har ramt de danske stalde, forklarer Jan Dahl.
Adskillelse af salg og rådgivning
Selv om det danske forbrug er i stigning, er det altså stadig langt under forbruget i andre lande.
– En stor del af grunden til det lave danske forbrug, tror jeg, skal findes i adskillelsen mellem rådgivning og salg. Danske landmænd må ikke behandle deres dyr uden anvisninger fra dyrlægen, og dyrlægen har ikke noget med salget af medicin at gøre, som de har det i de andre lande, slutter Jan Dahl.