Der var ikke mangel på roserne, da
den norske landbrugs- og fødevareminister
udnævnte Norge til at
have verdens sundeste
mad. Men
grundlaget
viser sig at hvile på overdrivelser
og norsk ønsketænkning.
– Norge har verdens bedste råvarer, verdens bedste vand, verdens bedste kokke og verdens bedste fødevare- og landbrugspolitik!
Sådan lød det fra den norske landbrugs og fødevareminister Lars Peter Brekk i en avisartikel i den norske ugeavis ’Dagligvarehandelen’ tilbage i januar måned. Hans begejstrede udmeldinger var ifølge avisen baseret på en FAO-rapport, der udråbte nordisk mad til verdens bedste. Rapporten var blevet præsenteret på den norske ambassade i Berlin af forskningsdirektør Einar Risvik fra den norske fødevareforskningskoncern Nofima.
FoodCulture ville gerne have skrevet om rapporten, men forskeren Josef Schmidhuber, som ifølge Nofima skulle have skrevet rapporten, oplyser, at han langtfra er færdig med den. Og når han bliver det, vil den ikke konkludere, at nordisk mad er verdens bedste.
– Fokus under præsentationen i Berlin var de norske medier, og vi ville gerne sige det, så det blev lidt udfordrende. Indholdet er baseret på et oplæg, Josef Schmidthuber havde holdt på Island, erkender Einar Risvik.
Norsk nissehue-mentalitet
Men selvom den kække præsentation altså var henvendt til pressen, var det i stedet den norske minister, der ikke var sen til at bruge præsentationen til at fremhæve den norske landbrugspolitik som en af hovedårsagerne til de lovende resultater i den ufærdige FAO-rapport. Og der blev ikke lagt bånd på begejstringen.
– Det er ingen tvivl om, at traditionel norsk mad er sundt. Derfor er det også af- gørende at sikre norsk fødevareproduktion. Mange klager over norsk nissehue-mentalitet. Men når det gælder fødevare- og ernæringsforhold, har vi meget at prale af. Det vil jeg også gøre ved enhver lejlighed, understregede ministeren i den norske avisartikel.
Stilstand bedre end baglæns
Men når den endelige rapport kommer på gaden, kan det godt ske, at ministeren må trække lidt i land på sine udtalelser.
– Min pointe var, at den nordiske mad er blevet meget bedre i løbet af de sidste 50 år sammenlignet med mange middelhavslande, som er gået i den forkerte retning. De har fået lavere fiberindtag, dårligere fedtsammensætning, flere kalorier og mere kød, mens vi har holdt fast i mange af vores gode gamle vaner. Men jeg sagde også, at den nordiske diæt stadig indeholder for få grøntsager, fibre og fisk, mens der er for meget sukker og for mange letfordøjelige kulhydrater i den, siger Einar Risvik.
Læs ´Dagligvarehandelen´s artikel her.