Hvad bliver man mest mæt af til morgenmad, og hvordan forhindrer man unødige og usunde mellemmåltider? Seniorforsker Margit Dall Aaslyng har undersøgt mæthedseffekten hos 136 efterskoleelever.
Det bør ikke komme bag på særlig mange, at en rød bøf mætter længere end en portion guldkorn, men i laboratoriet interesserer man sig kun for det, man kan bevise og ikke så meget for, hvad man tror.
Derfor har seniorforsker Margit Dall Aaslyng været hjernen bag et forsøg, hvor 136 efterskoleelevers mæthedsfornemmelse blev undersøgt ud fra en hypotese om, at en morgenmad med kød ville reducere sultfølelsen i løbet af dagen mere end et traditionelt morgenmåltid med mange kulhydrater ville.
- Vores forsøg ligger i naturlig forlængelse af en del ret specialiserede forsøg, som KU Life har foretaget for f.eks. folk med udvalgte sygdomme. Vi har modsat været interesserede i at undersøge mæthedseffekten af animalsk protein for almindelige mennesker i en almindelig hverdag for at ramme mere bredt med forskningen, siger seniorforsker ved DMRI, Teknologisk Institut, Margit Dall Aaslyng.
Æg og brunchpølser
Forskningsprojektet, som er finansieret af Svineafgiftsfonden, har beskæftiget et par medarbejdere en måned på fuld tid, og de to dage, hvor selve dataindsamlingen foregik på Osted Efterskole, var der syv medarbejdere med for at måle, veje og skrive.
- Vi registrerede samtlige måltider og kvanta. Bunken af spørgeskemaer var 20 cm tyk. Så intet er overladt til tilfældighederne, forklarer hun.
Den første dag spiste eleverne en morgenmad med ekstra animalsk protein i form af æg og brunchpølser. Dagen derpå bestod kontrolmåltidet af et kulhydratbaseret morgenmåltid, og analysen er utvetydig.
- Forsøget viser klart, at animalsk protein i praksis reducerer sult mest effektivt. Når eleverne havde spist kontrolmåltiddet, blev de hurtigere sultne, end når de havde spist den proteinrige morgenmad, siger seniorforskeren.
Fremtidens pålæg
Hun ville gerne forske noget mere i kødets mæthedsegenskaber. Blandt andet mener hun, det kunne være en mulighed at reducere snacking for personer, der ønsker at tabe sig, hvis man f.eks. kunne udvikle et kødproteinpålæg, som kunne holde folk mætte i længere tid.
- Men også hos de, som har brug for det omvendte, er det interessant at undersøge animalsk protein. For svage patienter, der mangler appetit, er en ligeså stor udfordring, og derfor har vi sendt en ansøgning af sted til et nyt projekt, som forhåbentlig kan give endnu flere svar på, hvordan man kan bruget kødets gode egenskaber aktivt, slutter Margit Dall Aaslyng.