Jeg har ingen anelse om, hvad jeg får tiden til at gå med om 20 år. Forestillingen om et liv på bagsiden af frokosten er faktisk et svært koncept for mig, og derfor bliver det nærmest umuligt at skulle tænke årtier ud i fremtiden. Men for nylig hørte jeg på et seminar en klog mand sige, at morgendagens magasiner skal kunne læses på en mobiltelefon, og at redaktionerne i øvrigt skal tjene penge ved at sælge merchandise eller kaffe. Så en eller anden form for forandring ligger nok i kortene.
Anderledes fremsynet er man hos Landbrug & Fødevarer. Selv om nogle måske kunne mene, at nutiden gav erhvervet rigeligt med udfordringer, har man alligevel haft overskud til at sætte Axelborgs cheføkonom i spidsen for en udredning af fremtidens udfordringer. Og muligheder ikke mindst.
Konklusionen er blevet, at erhvervet vil kunne bidrage med løsninger på mange af samfundets store problemer. Verden vil være baseret på biomaterialer, og den danske fødevarebranche er blandt de fremmeste, når det gælder udvikling af løsninger, der kan tilfredsstille verdens stigende behov for energi, mad og medicin.
Fremtidsvisionen kommer dog ikke med ret mange konkrete eksempler på, hvad erhvervet vil udvikle i fremtiden. Måske er det fordi, de virksomheder og landmænd, der kan forudsige præcist, hvad kommende generationer har brug for, med stor sandsynlighed er i gang med at udvikle det i al hemmelighed. Så ønsker de nok ikke, at andre løber med ideerne, mens de står og praler af dem.
Men tendensen er klar nok. De fossile brændsler skal ud, fremtidens materialer skal være bionedbrydelige, verdens ressourcer skal genanvendes, og dyrene skal have det godt, før de slagtes. Alt sammen ting, som det danske fødevareerhverv hver eneste dag i de seneste 30 år har fået tudet ørene fulde af fra kritiske danske forbrugere.
Derfor er vores hjemlige landmænd og fødevarevirksomheder i dag allerede klar til fremtiden. De er kravlet op på bordet og har gjort sig klar til at hoppe ned, ud og ind i fremtiden. Hvad jeg skal få tiden til at gå med, står derimod stadig aldeles uklart. Men måske er der stadig plads til et magasin, der fortæller om fødevareerhvervets landvindinger. Vi skal bare have flyttet historierne over på mobiltelefonen og finde det rigtige merchandice.
Men det bliver altså først, når jeg har været til frokost.