I Vallensbæk ved København er en gruppe beboere fælles om
12 kalve og 30 lam. Kogræsserforeninger har bredt sig over hele
landet – til gavn for både forbrugerne, naturen og dyrene.
Køerne græsser dovent på sletten, mens et par lam springer rundt mellem krat og træer i baggrunden. Denne scene udspilles blot 15 kilometer fra Rådhuspladsen i København, og manden i de grønne røjsere, der bag indhegningen er ved at hælde kraftfoder op til dyrene, er ikke landmand men formand for den lokale kogræsserforening.
- Alle medlemmerne køber en kvart ko hver, og så er der også nogen, der køber et lam. Vi passer selv dyrene med foder og vand og ser til dem hver dag, så vi er sikre på, at de har det godt. Men vi er så mange, at vi kun skal herud to gange hver i løbet af sæsonen, siger Ebbe Sørensen, som er formand for Store Vejleå Kogræsser- og Naturplejeforening.
Vemodigt at slagte
Han og hustruen har i femten år været selvforsynende med kalvekød og lam. De betaler 56 kroner kiloet for de godt 50 kilo kalvekød, de får hvert år i november, og har investeret i to frysere til opbevaringen.
- Vi får både højreb, bov og hakket kød. Men det er ligeså meget tanken om, at kalven har fået noget ordentligt at spise, og at den har levet et godt liv, der tiltaler os. Det kan jo godt være lidt vemodigt at skulle slagte dem om efteråret, men vi har en enkelt ko, der har overvintret hos os i mange år, fordi hun i sin tid pludselig blev drægtig inden slagtningen. Hun er god til at skabe ro blandt alle de nye, fortæller Ebbe Sørensen.
Ansvar for registrering og sundhed
Naturområdet er ejet af kommunerne i Vallensbæk, Taastrup og Albertslund. De betaler indhegningen og sætter stor pris på de naturlige græsslåmaskiner, som holder den bjørneklo nede, der tidligere var et stort problem i området. Dyrene er ejet af kvægleverandøren, en landmand fra Møn, indtil de bliver slagtet. Derfor er registrering, øremærkning og eventuel vaccination hans ansvar.
Der er ingen officielle tal for, hvor mange kogræsserforeninger der findes, fordi de ikke er organiserede i landsdækkende foreninger. Men en søgning på internettet viser, at der er masser af foreninger og laug rundt om i landet.
- Der er en lang række naturområder i Danmark, som er lagt ud til naturpleje, så jeg kan godt forestille mig, at der kommer endnu flere kogræsserlaug. Det giver forbrugerne en oplevelse, et socialt samvær og en større forståelse for det at drive landbrug. Fødevareproduktionen bliver nærværende. Og den følelse er givende for forbrugere - så livsstilen med at holde køkkenhave og være medlem af et kogræsserlaug har mening i år 2010, siger Else Nørgaard, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.