Så blev det sommer. Og ferietid. Jeg skulle faktisk allerede have været af sted, for i foråret var manden i sit romantiske hjørne og forærede mig en tur til New York med ham som personlig shoppingassistent. Men ak, kombinationen af en overrevet achillessene og en diskusprolaps betød, at både jeg og han var fysisk ude af stand til at foretage rejser, eller bare gå fra sofa til køleskab, uden at vånde os i smerte.
Det mest ærgerlige ved den aflyste tur er ikke savnet af Frihedsgudinden, shoppingen eller aftenstemningen på Times Square. Det mest begrædelige er, at vi denne sommer ikke kommer til at spise blueberry pancakes, vulgære burgere, store steaks og oreos med chokoladeovertræk. Og det ville starte et oprør hos børnene, hvis de vidste, hvad de går glip af, fordi vi ikke fik lejlighed til at hjembringe newyorker inspireret brunch og den nyeste amerikanske burgertrend.
I stedet må både de og vi i år nøjes med den obligatoriske tur til det svenske, hvor de skal forkæles af mormor. Det er hverken eksotisk eller gourmet-agtigt, men til gengæld ligger menuen fast. Vi skal have köttbullar badet i lingonsylt, nye kartofler med smør og dild, bær af alle slags i læssevis og pære-flødeis. For det spiser man, når man er i Sverige.
Andre folk flyver længere væk for at finde inspiration til skelsættende kulinariske nybrud. Men der er sket en forandring. For ti-femten år siden betalte mange gerne en skyhøj pris for forudplanlagte gourmetrejser med besøg på såvel michelin-restauranter som gårdbesøg på autentiske gårdrestauranter i den australske outback. Men i dag er der ikke mange tilbage, som vil lade andre finde frem til de gode steder. I stedet bruger danskere i stor stil internettet eller trækker på andres erfaringer og skruer så deres rejser sammen til glæde for pengepungen og med større garanti for overraskelser.
Redaktionen ønsker alle FoodCultures læsere en god madsommer, uanset hvor ferien går hen, og glæder sig til gensynet på den anden side af sommeren.