For H.C. Andersen var det at rejse lig med det at leve, men
her halvandet hundrede år senere kan den udødelige
sætning sagtens udvides til at også at omfatte det at
spise. Eller mere præcist det at dyrke fremmede kulturers
køkkener og madtraditioner.
I det antikke Grækenland blev de kaldt hedonister. Dyrkere af nydelsen som det højeste gode. I moderne tid kaldes de gourmander, udtalt med fransk accent, eller bare livsnydere, og de er personer, som tillægger gastronomi enorm betydning i deres hverdag. Nogle af dem rejser gerne om på den anden side af kloden for den helt rigtige middag eller tager morgenflyveren til Paris for at spise en frokost og tage hjem igen samme aften. Men mindre kan også gøre det.
- Så mange ekstreme gastroturister er der trods alt heller ikke. For det første er det en dyr hobby at rejse jorden rundt for at spise gourmetmad og drikke årgangsvin, og det udelukker jo de fleste. Og for det andet kan mange danskere godt finde ud af selv at gå på nettet og finde pastaskolen i Toscana eller en region med spændende restauranter og så booke en billig flyrejse hjemmefra, siger livsstilseksperten Henrik Byager.
Den klassiske charterturist er død
Men passionen og interessen for at rejse efter kulinariske oplevelser stortrives ifølge livsstilseksperten i disse år hos en stor del af den danske befolkning. Han mener, der over de seneste tyve år er sket en kulturel evolution, hvad madrejser angår.
- 15-20 pct. af befolkningen er forankret i traditioner med sovs og kartofler. De ser ikke den store mening med at eksperimentere i køkkenet, og fremmede madkulturer kommer derfor aldrig til at blive en del af deres hverdag, ligesom de heller aldrig kunne finde på at rejse for at opleve noget nyt, siger Henrik Byager.
Til gengæld er resten af befolkningen godt med på den vogn, der mere end nogensinde kører mod nye og fremmedartede kulinariske himmelstrøg. Den klassiske danske charterturist er stort set afgået ved døden, og en ny rejsementalitet har set dagens lys.
- For tredive år siden var det jo også normalt at rejse sydpå, men rejsebureauet sørgede for, at opholdet så vidt muligt var renset for fremmede indtryk. Der var dansk mad på hotellet, og der var endda dansk personale, så man kunne slippe for det fremmedartede. Faktisk var det kun solen og varmen, man rejste derned for, siger han.
Men i dag vil det at spise og opleve fremmede madkulturer for de fleste mennesker blive prioriteret, når de bladrer i rejsekataloget.
- De tider, hvor folk tog rugbrød og dåseleverpostej med på ferie, er forbi. Vi lapper det ene madprogram i os efter det andet, vi bliver inspireret til selv at forsøge os og rejse ud. Vi er endda begyndt at tage det eksotiske mad med os hjem. Det danske køkken er blevet et verdenskøkken, siger livsstilseksperten.
Folk tilrettelægger selv
Jane Kjølbye er gastronomisk redaktør på magasinet Smag og Behag, som fra midt i halvfemserne og cirka ti år frem arrangerede såkaldte gastronomiske rejser for deres læsere. Det blev til en mængde ture til fjerne destinationer som Australien, Sydafrika, New Zealand og Sydamerika, hvor de i gennemsnit ca. 25 deltagere fulgte et nøje tilrettelagt program med middage og vinsmagninger.
- For det meste fulgte vi en lokal vinrute, men middagene var i lige så høj grad blandt rejsernes højdepunkter sammen med historien, kulturen og frem for alt kvalitet og autenticitet, siger Jane Kjølbye.
De fleste af rejsedeltagerne var ifølge redaktøren ældre folk med gode indkomster og tid. Men der var også folk med beskedne indkomster, som tog med, fordi de var så passionerede omkring gastronomien, at de var villige til at prioritere det.
- Men sidste gang vi annoncerede en rejse, var interessen for lav, så vi er stoppet med at arrangere dem. Det er mit indtryk, at folk langt hen af vejen selv tilrettelægger dem nu, siger hun.
Verden er blevet mindre
Men selvom interessen for forudplanlagte gourmetrejser måske er på tilbagetog, bliver de rejse– og spiselystne danskere i stadig højere grad tiltrukket af fjerne og eksotiske rejsemål. Henrik Byager fremhæver tv og internettets massive indflydelse på danskernes voksende lyst til at rejse efter eksotiske rejsemål.
- Det er ikke længere kun i den danske og europæiske andedam, at de samler indtryk og inspiration. På TV ser man folk som Jamie Oliver rejse jorden tyndt med sit køkkengrej eller brødrene Price, som laver mad med udgangspunkt i fremmede køkkener. Og den slags udsendelser og samspillet med internettet har stor betydning for vores måde at rejse på. Vi vil gerne inspireres og udfordres, og det gælder både høj som lav, siger han.
Jane Kjølbye har været vidne til samme udvikling. Hun mener, at de store rejser uden for det europæiske kontinent vidner om en stigende nysgerrighed efter noget andet end det klassiske franske køkken, som alle efterhånden kender.
- Når man spiser i de fjernere egne af verden, vil man opleve en helt anden enkel tilgang til maden og nogle nye råvarer af exceptionel kvalitet. Oplevelsen af nye verdensdele og nye, spændende sanseindtryk ender ofte med at blive nogle af vores allerstørste oplevelser, siger hun.