De økologiske landbrug i Danmark er nu i gennemsnit lige så
store som de konventionelle, og der er en større andel af helt
store brug blandt de økologiske bedrifter.
De økologiske landbrug har gennem en årrække stået mere eller mindre stille i arealstørrelse, mens de konventionelle bedrifter er vokset støt. Men nu er de økologiske landbrug kommet ind i kampen med omlægninger, og sidste år var det gennemsnitlige areal pr. bedrift nærmest det samme som i de konventionelle landbrug.
- For bare tre år siden var de økologiske landbrug i gennemsnit på 51,6 hektarer, eller hvad der svarer til cirka 70 fodboldbaner, mens de konventionelle fra årtusindskiftet var vokset fra samme niveau til 57,5 hektarer. I dag er bedrifterne i gennemsnit lige store med henholdsvis 63,3 og 63,4 hektarer, fortæller Kirsten Lund Jensen, som er teamleder i Økologi i Landbrug & Fødevarer.
To-cifrede stigninger
Den lavere vækst i det økologiske gennemsnitsareal kom ifølge Kirsten Lund Jensen efter en periode, hvor produktionen havde overhalet efterspørgslen, og der var overskud af økologiske varer. Men udviklingen vendte i 2005, hvor der kom en fornyet interesse for og bevidsthed om de økologiske produkter. I de seneste år er den økologiske omsætning gennemsnitsligt vokset med over 20 pct. om året, indtil finanskriseåret 2009, hvor den kun steg seks procent. Når efterspørgslen efter produkter fra økologiske husdyr stiger, så påvirker det også udviklingen i arealstørrelsen på de økologiske bedrifter, fordi de som regel har behov for et større areal pr. dyr end deres konventionelle kolleger.
- For eksempel må de økologiske mælkeproducenter ikke bringe så store mængder kvælstof ud pr. ha, og køerne skal i sommerperioden have adgang til afgræsning. Begge krav gør, at mælkeproducenterne har behov for store jordarealer. Og ser man på bedrifter over 100 ha, er andelen af økologiske landbrug da også større end landsgennemsnittet, siger Kirsten Lund Jensen.
Matrixbrug skal hjælpe
Regeringens målsætning er, at det samlede økologiske areal skal fordobles inden 2020, og i Landbrug & Fødevarers økologisektion mener man, at det kan skubbes i den rigtige retning ved hjælp af såkaldte matrixbrug.
- Før i tiden var de enkelte bedrifter meget alsidige med to køer, ti grise, tyve høns og mange forskellige afgrøder. Tiden er løbet fra de helt små brug, men alsidigheden kan bevares i store enheder, hvis man går sammen i driftfællesskaber og udnytter de forskellige kernekompetencer, som de enkelte virksomhedsejere har. Det kan betyde, at man inden for et areal på 3.000 – 5.000 ha samarbejder på tværs af bedrifter, og på den måde åbner nye muligheder for næringsstofcirkulation, effektive biogasanlæg og decentrale forarbejdningsanlæg, siger Kirsten Lund Jensen.