Værs'go

Værs'go


Tre timer i konstant regnvejr gav bonus for 53-årige Eigil Jensen, da han var på bukkejagt en aftenstund sidst i maj. Siden er det meste af bukken havnet i fryseren. Undtagen køllen, som blev spist i venners lag og efter klassisk opskrift med rigelig fersk spæk og enebær.

- Jeg kan ellers godt lide at eksperimentere, for jeg har altid haft adgang til rigelige mængder af rådyrkød, så jeg har prøvet det meste. Både grillet, marineret, og røget som forret i tynde skiver og med asparges og en god sennepssauce. Køllen er det bedste kød på rådyret, fordi der er så meget smag i det, siger Eigil Jensen.
Han har også haft rigelig lejlighed til at forsøge sig med eksperimenterne, for i sytten år har han gået på madlavningskursus igennem Hørsholm Jagtforening.
- Vi var nogle stykker, der syntes, at når man nedlægger dyrene, skal man også kunne finde ud af at tilberede dem, så man ikke bare afleverer kødet til lillemor, når dyrene er skudt. Derfor oprettede vi kurset med et hold for begyndere og et for viderekomne, så jeg vil vove at påstå, at der ikke er en opskrift, jeg ikke har forsøgt mig med, praler Eigil Jensen.

Andre Værs'go fra 2010: