Nordisk mad skal få kål på fedmen
13. aug 2010
Ny undersøgelse skal sammenligne nordiske råvarer med gennemsnitlig dansk mad. Målet er at udvikle et folkekøkken, som skal redde danskerne fra livsstils sygdomme og redde Jordens klima og miljø.
Gastronomen Claus Meyer er sammen med en række kokke og forskere fra KU LIFE i gang med at udvikle en ny kostsammensætning, hvor der er særligt fokus på nordiske råvarer som bær, kål, rodfrugter, fisk og mejeriprodukter. Nu skal de nye måltider testes overfor det, som gennemsnittet af danskere spiser såsom kartofler, franskbrød og hakkebøffer men også pasta, ris og junkfood som pizza og shawarma. Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet OPUS, som professor, dr. med. Arne Astrup står i spidsen for, og som er støttet af Nordea-fonden. Som en del af undersøgelsen af de to kosttyper skal 200 deltagere i et halvt år spise enten den nye nordiske hverdagsmad eller den gennemsnitlige danske mad.
Forsøget skal vise, om ny nordisk hverdagsmad er sundere og hjælper til vægttab bedre end gennemsnitlig dansk kost, og det skal også afklare, om almindelige danskere ønsker og evner at tilberede og spise denne nye type mad. Undersøgelsen starter op til efteråret, og allerede nu er der høje forventninger til den nordiske mad.
- Vi forventer, at de nye nordiske råvarer viser et sundhedsfremmende potentiale, og at en kost, der bygger på lokale nordiske råvarer, tilberedt efter de principper, vi forfølger, også vil være fremmende for vores sundhed, siger Claus Meyer.
Mere sundhed, mere smag
En stor mængde forskning peger på at middelhavskost er gavnlig for forebyggelse af hjertesygdomme og andre livsstilssygdomme, men da meget peger på at også nordiske råvarer indeholder en masse sundhedsfremmende stoffer, så forventer vi at ny nordisk hverdagsmad kan have et ligeså stort et sundhedsfremmende potentiale, fortæller forsker på projektet Thomas Meinert Larsen, der også er lektor på Institut for Human Ernæring og beskæftiger sig med forebyggelse og behandling af overvægt.
- Maden er udviklet med det mål at forebygge uhensigtsmæssig vægtstigning, fedme, type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Den skal mætte godt, forbedre indlæringsevnen og styrke den mentale og fysiske ydeevne. Og ikke mindst skal smagssammensætningen gøre, at man får lyst til at spise maden.
Uerkendt potentiale
De fleste af de nordiske råvarer kan dyrkes og transporteres med en klimaafstand, som er langt mindre end mange importerede produkter, og som gør den nye nordiske hverdagsmad mere bæredygtig.
Desuden gemmer der sig et hidtil uerkendt gastronomisk potentiale i nordiske råvarer, som vi tror og håber på at danskerne kan komme til at elske, siger Thomas Meinert Larsen der dog mener, at en række krav skal være opfyldt, før danskerne for alvor vil sætte tænderne i maden.
- Det skal være sundt, det skal repræsentere nogle etiske værdier i forholdt til dyrevelfærd og bæredygtighed, og så skal det kunne findes i butikkerne til en fornuftig pris.
Find opskrifter på den lette nordiske mad her.