En ko har fire patter

Børn i børnehaven vil vide hvor kød, mælk og æg kommer fra. Nye hæfter skal fortælle dem om madens rejse fra jord til bord.

- I løbet af dagen får koen mere og mere mælk i sit yver. Til sidst er det helt fuldt. Så er det rart at blive malket, synes koen…
Pædagogen Charlotte Oscilowski holder en kunstpause, løfter sit hoved fra Fødevarestyrelsens nye hæfte om madens oprindelse. Hun kigger på børnene, der sidder omkring bordet med voksdugen, før hun fortsætter.
- Jens’ far sætter malkemaskinens sugekopper fast på…
- En ko har fire patter, og jeg kan tælle til en million! En, to, tre, fire…
Asger skyder op fra sin stol, og de andre børn griner, mens han tæller. Da han når til 23, bliver han stoppet, nu skal de læse videre.

Mejetærskerne er langt væk
Asger er sammen med en gruppe børn i børnehaven Saxogården i København ved at lære om, hvordan mælken kommer fra koen til kartonen i købmandens kølemontre. Historien er simpel, men ifølge Charlotte Oscilowski er opgaven svær. For et barn i København er marker, mejetærskere og jordbrug langt væk både fysisk og mentalt, og det kan være svært for børnene at forstå naturen og landbruget. Hæfterne, som Charlotte læser højt af, skal gøre vejen kortere. De handler om, hvordan kød, grøntsager, æg, mælk, fisk og korn produceres.
På Saxogården har de tidligere forsøgt at fortælle børnene netop den historie, men materialet der var tilgængeligt, var beregnet til folkeskolen.
- Det skabte flere spørgsmål end svar hos børnene, da de blev præsenteret for materiale, der var for svært for dem. Så det er rigtig dejligt, at der nu kommer noget på et forståeligt niveau, og de er blevet modtaget rigtig godt, siger Charlotte Oscilowski, som er leder af Saxogården på Vesterbro i København.
Chefkonsulent Grethe Andersen hos Landbrug & Fødevarer og har samarbejdet med Fødevarestyrelsen om at lave materialet. Og hun er godt klar over, at hæfterne har været manglet.
- Vi har ganske rigtigt oplevet at pædagogerne har efterspurgt materiale med dagsinstitutionerne som målgruppe. Og nu har vi endelig det de har efterspurgt, så vi er rigtig glade for at Fødevarestyrelsen har taget initiativ til at producere materialet til glæde for landets daginstitutioner, siger hun.

Man drikker ikke tykmælk
Charlotte Oscilowski fortsætter læsningen:
- Ruth har fået øje på minimælken på transportbåndet. Hun drikker også minimælk derhjemme. Hvad for en slags mælk plejer du at drikke?
- Tykmælk.
Asger er på pletten igen og svarer prompte på Charlottes spørgsmål. Hun forsøger at forklare ham, at man normalt ikke drikker tykmælk, men han giver sig ikke. Hjemme hos ham drikker de tykmælk og nogen gange komælk. Charlotte smiler og læser historien til ende.
På væggen over børnenes hoveder hænger tegninger på stribe af tomater og tomatplanter. For få dage siden hørte de historien om hæftets hovedpersoner Ruth og Rasmus’ rejse mod frugt og grønt, og bagefter var de på besøg på et nærliggende naturværksted, hvor de så og mærkede på tomatplanter. Og ifølge Charlotte Oscilowski er netop koblingen mellem højtlæsning, læring og aktiviteter meget vigtig.
- Når man fortæller børn, at fløde kan blive til smør, så tror de på dig, fordi de har tillid til dig som voksen. Men oplevelsen og forståelsen af processen bliver noget helt andet, hvis børnene selv får lov til at piske fløden, siger hun.

Luftfrikadeller i plastikkøkkenet
- En mere! En mere!
Et par af børnene råber i kor, da Charlotte lukke hæftet og lægger det på voksdugen efter endt læsning.
- Jeg tror, det var nok oplæsning for i dag. Nu kan i gå ud og fortælle alle de andre børn om, hvad I har lært i dag, råber hun, mens børnene iler ud af lokalet.
Et miniature plastikkøkken med kogeplade, emhætte og køleskab bliver straks taget i brug af to af børnene, og den imiterede madlavning begynder. Menuen står på luftfrikadeller og måske Asgers tykmælk.

Foto: Peter Nguyen

Op