Fremtidens hakkekød kommer fra okser… Og græshopper

(Foto: JEROME FOUQUET)
30. sep 2010

Mag.Art og futurist Martin Kruse giver sit bud på fremdtidens kød og skudsikre veste.

Om 25 år vil mange områder, som i dag er udlagt til landbrug, nok stadig se ud som de gør i dag. Men de teknologiske fremskridt skaber rum for udvikling. For eksempel er det sandsynligt, at landbruget vil rykke fra landet til byen, og at landbrugene ikke længere vil blive drevet af landmænd men af multinationale selskaber. Automatisering og digitalisering kan gøre det muligt for landmænd at styre hele deres produktionsapparat fra kontoret uden at få snavs på hænderne.

Spind en skudsikkervest
Og så er der hele spørgsmålet om den biologiske udvikling: Udviklingen i bioteknologi bevæger sig mod en opsplitning af den klassiske fødevareproduktion til mindre områder. Organtransplantation og insulinproduktion fra svin eksisterer allerede i dag, men genmodifikation åbner op for helt nye muligheder. I Canada har firmaet Nexia f.eks. haft held med at få geder til at producere mælk, der indeholder protein fra edderkopper. Protein, som kan bruges til at lave edderkoppespind. Trådene, som edderkopperne laver deres spind af, er kendt for at være det stærkeste naturlige materiale, der findes på jorden. Og samtidig vejer det ikke særlig meget. Ideen med at producere edderkoppespind er, at det kan anvendes til blandt andet kirurgisk tråd og skudsikreveste. Dette er bare et eksempel på, hvad vi kan forvente.

Yveret væk fra koen
Et yver behøver ikke nødvendigvis at sidde på en ko; faktisk lader det til, at den vil være i stand til at producere mere mælk, hvis yveret ikke sidder fast på koen. Koen skal bruge varme og næring for at producere mælk, og koen opbruger selv det meste af den tilførte energi. Det virker måske langt ude, men det er allerede muligt at producere kød i et laboratorium uden at skulle hugge hovedet af et eneste stykke kvæg. Selvom de bøffer, der produceres i dag, ikke er meget større end en lillefingernegl, kan en del af vores kødproduktion om 25 år meget vel ende med komme fra laboratorier. Det ville samtidig også kunne løse nogen af de klimaproblemer, som knytter sig til vores kødforbrug. Det vil dog tage mange år og en del udvikling, før man kan opbygge en situation, hvor befolkningen har lært at spise mere CO2-venligt kød.

Gourmet græshopper
Vi kan måske få noget af kødet fra græshopper: En ko skal nemlig spise 10 kilo føde for hvert kilo kød, den producerer, mens en græshoppe kun skal spise 2-3 kilo føde. I fremtiden kunne hakket oksekød derfor sagtens indeholde protein fra græshopper. Jeg indrømmer gerne, at det virker temmelig utroligt, men en stor del af verdens befolkning får allerede en del af deres næring fra insekter. Derfor vil det at spise græshopper simpelthen bare være at tage et skridt mod mere naturlig mad til mennesker over hele kloden.

Læs det originale indlæg: FUTURE... MEAT 

Seneste nyt