Danske dyr i forhold til verden
Der tales og skrives ofte om, at danske dyr er sundere og mere sikre at spise end udenlandske. Men hvad måler man det i, og er der overhovedet hold i virkeligheden?
Både i fødevareerhvervet og hos myndigheder og politikere tales der ofte om det høje kvalitetsniveau i dansk animalsk produktion. Men hvad det egentlig betyder, er der ingen, der helt kan sige.
- Men nogle elementer kunne være et langvarigt fravær af mange husdyrsygdomme, højt niveau af veterinær service/kontrol, lavt antibiotika-forbrug, god fødevaresikkerhed eller et højt niveau af smittebeskyttelse ude i staldene, siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Jan Dahl.
Fravær af sygdomme
Verdensorganisationen for dyresundhed, OIE, fører statistik over, hvilke husdyrsygdomme, der forekommer hos svin og drøvtyggere, eller er påvist indenfor de sidste 10 år.
- Der er en meget højere forekomst af flere forskellige sygdomme i lande som Tyskland, Holland, Frankrig og Rusland, som er lande, der har en produktion, der kan sammenlignes med vores, eller som vi samhandler meget med. Til gengæld klarer vi os ikke helt så godt i sammenligning med vores naboer Norge og Sverige, som er isoleret i forhold til det europæiske fastland, så sygdomme ikke spredes så hurtigt, siger Jan Dahl.
Se mere om dyresundhed hos OIE her.
Kontrol i besætninger
Fem procent af alle danske besætninger besøges hvert år af myndighederne, hvor man tjekker dyrevelfærden, og om regler vedrørende håndtering af medicin er overholdt.
- Herudover tager mange besætninger rutinemæssigt imod besøg fra en praktiserende dyrlæge. Disse besøg bidra-ger alle til det veterinære beredskab, der overvåger hvilke sygdomme, der er i den danske husdyrproduktion. Men det vil være problematisk, hvis en besætning, der har fået en ondartet smitsom sygdom ind, først opdages ved en dyrlæges rutinemæssige besøg. Det bør producenten selv opdage. Alt i alt kan man konkludere, at det danske niveau for veterinær service og kontrol er mindst på linje med de øvrige europæiske lande, siger Jan Dahl.
Læs mere om femprocentskontrollen her.
Antibiotika og resistens
Danmark er det eneste land i verden, hvor antibiotika-forbruget kan opgøres på bedriftsniveau og på dyrlæge-niveau og set i international sammenhæng har Danmark et lavt antibiotika-forbrug pr kg produceret kød.
- Desværre har vi set en stigning i forbruget på de danske besætninger i de seneste år, men vi er stadig meget langt fra niveauet i andre lande, hvor man i nogle tilfælde kan købe antibiotika helt uden registrering eller dyrlægeover-vågning. Desuden er de præparater, der bruges i de danske besætninger, ikke de kritiske typer, der desværre ofte anvendes i andre lande, og som giver øget risiko for resistens, siger Jan Dahl.
Antibiotika-forbruget pr. kg produceret kød:
Fødevaresikkerhed
På en række områder har Danmark en høj fødevaresikkerhed i forhold til mange andre lande. Tuberkulose har været udryddet i årtier. Trikiner, som er en parasit, der sætter sig i kødet, har ikke været påvist de sidste 70 år, mens man i eksempelvis Polen referer til svinekød med trikiner som ’perlekød’, fordi det knaser, når man spiser det.
- I Danmark er der heller ikke påvist hormoner og tungmetaller ved den løbende overvågning af reststoffer i kød og mælk, og man finder meget sjældent antibiotika-rester i dansk kød. Når det sker, er det på et niveau, der ligger langt under, hvad der bliver fundet i andre lande, siger Jan Dahl.
Dansk fjerkræ har en meget lav forekomst af salmonella. For okse og svinekøds vedkommende ligger Danmark lavere end i de fleste europæiske lande men overhales dog af Sverige og Norge.
Smittebeskyttelse
For fjerkræ- og svine-produktionen er der en mangeårig tradition for at en stor del af produktionen foregår under forhold, der i ekstrem grad tager hensyn til smittebeskyttelse. Også samhandel med andre fjerkræ- og svinebesæt-ninger er styret efter forekomst af infektioner hos køber og sælger.
- Det danske sundhedsstyringssystem for svin, spf, er unikt på verdensplan, og det er en stor del af årsagen til, at så mange husdyrsygdomme kan holdes ude af den danske produktion og dermed også kan sælges på fjerne markeder som det japanske og russiske, hvor man stiller meget høje krav til, at dyrene ikke må have været syge.
For kvæg er ekstern smittebeskyttelse mindre etableret.