Sult skal bekæmpes med vækst og beskæftigelse
15. okt 2010
Den 16. oktober er det Verdens Fødevare Dag. I den anledning giver udviklingsminister Søren Pind sin mening om, hvordan man skaber en mindre sulten verden.
| af: Søren Pind, minister for udviklingsbistand |
Min farfar var mejeribestyrer og en klog mand, der lærte mig betydningen af det private initiativ. Det var derfor en stærk personlig oplevelse, da jeg under mit besøg i Tanzania i maj besøgte Shambani mejeriet. Mejeriet er etableret af to unge iværksættere, som havde observeret, hvordan masaikvinder i området hver dag så mælk gå til spilde, fordi de ikke kunne opbevare den. Med en beskeden støtte til efteruddannelse og markedsføring har de nu etableret et system baseret på masaikvindernes traditionelle malkemønstre og anvendelsen af moderne teknologi. I dag beskæftiger mejeriet 20 ansatte og aftager mælk fra 200 mælkeproducenter i området, som alle har fået gavn af en indtægt, ligesom ernæringssituationen er blevet forbedret for mejeriets mange kunder.
Når vi lørdag 16. oktober markerer verdens fødevaredag, stiller vi skarpt på den fælles indsats mod sult, underernæring og fattigdom i verden. Det er med god grund. Ifølge de seneste tal fra FAO går 925 millioner mennesker fortsat sultne i seng. Et barn dør hvert sjette sekund som følge af underernæring. Kombinationen af høje fødevarepriser og den globale finansielle og økonomiske krise har de seneste år skubbet mange millioner ud i sult og fødevareusikkerhed. Det vil derfor kræve en styrket indsats og nytænkning særligt i Afrika, hvis vi skal nå 2015-målet om at reducere fattigdom og sult.
LÆS MERE: Udvikling til debat - folketingets ordførere debattere Verdens Fødevare Dag.
Det private initiativs styrke
Det lille mejeri i Tanzania symboliserer meget fint det private initiativs styrke, når unge iværksættere i udviklingslandene har muligheden for og evnen til at realisere deres drømme og potentiale. En indsats, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske, og som styrker dette menneskes mulighed for at forme sin egen skæbne, er den grundliggende tanke i regeringens nye udviklingspolitiske strategi ’Frihed fra fattigdom - frihed til forandring’. Dansk udviklingspolitik vil derfor i de kommende år lægge stigende vægt på privatsektorudvikling og beskæftigelse, og det er helt på linje med det budskab, jeg har modtaget fra mange afrikanske ledere.
Landbruget udgør rygraden i de fleste afrikanske økonomier, og Danmark vil arbejde for at skabe værditilvækst i alle led i produktionen - fra jord til bord. Gennem støtte til forarbejdning af fødevarer og en øget adgang til markeder, kapital, teknologi og uddannelse vil Danmark bidrage til øget produktion og lønsomhed i landbrugssektoren.
Danmark har særligt gode forudsætninger for at bidrage til højere produktivitet og bedre udnyttelse af ressourcerne i landbrugssektoren. Partnerskaber med dansk landbrug, ikke mindst indenfor forarbejdning af landbrugsvarer, kan give udviklingslandene adgang til ny viden og teknologi. Jeg er derfor meget glad for, at Landbrug & Fødevarer støtter det øgede fokus på vækst og beskæftigelse.
LÆS MERE: Kronik: Verdens Fødevare Dag
Små producenters potentiale
Danmark står heller ikke alene med denne tilgang til vor tids udviklingspolitiske udfordringer. Mødet i denne uge i Rom i Komiteen for Verdens Fødevaresikkerhed med FAO, Verdensfødevareprogrammet (WFP) og den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) fremhævede de fattige og små producenters potentiale for på bæredygtig vis at bidrage til den fremtidige fødevareefterspørgsel og derved bidrage til målsætningen om at reducere fattigdom og sult.
Hvis vi ikke får frigjort de produktive og innovative kræfter i landbruget, vil det ikke lykkes os at skabe vækst og udvikling i udviklingslandene. Det er en meget direkte vej til at løfte mennesker ud af afmægtighed, sult og underernæring og sikre individets ret til et liv i værdighed, hvor man selv er herre over sin skæbne. Det vidste min farfar. Og det ved masaikvinderne i det centrale Tanzania.