Udvikling til debat

Folketingets udviklingsordførere giver deres besyv med i markeringen af Verdens Fødevare Dag.

2015-målene skal nås!

Af Karsten Lauritzen, udviklingsordfører (V)

Verdens Fødevare Dag stiller skarpt på et vigtigt problem – at styrke det internationale samarbejde i kampen for at ændre de forfærdelige tilstande, som findes i udviklingslandene. Som Venstres udviklingsordfører tager jeg del i denne kamp. Og her er min holdning klar - 2015-målene skal nås! Der skal ikke kun tales, men handles.
Venstre stræber efter, at Danmark skal være et af de lande i verden, der yder mest udviklingsbistand pr.indbygger. Sidste år blev Danmarks politik overfor udviklingslandene kåret som den næstbedste blandt 22 af verdens rigeste lande. Med kåringen skal udviklingsområdet dog ikke blive en sovepude.
Min mærkesag er at få sat fokus på den private ejendomsret i udviklingslandene. Værdien af de fattiges ejendom i udviklingslandene overstiger radikalt den udviklingsbistand, som den vestlige verden kan levere. Denne værdi er gået i glemmebogen. Vi har glemt de ressourcer, som de fattige i udviklingslandene faktisk besidder. Og de skal udnyttes!
Beskyttelsen af ejendomsrettigheder er en helt essentiel forudsætning for vækst og velstand – specielt indenfor landbruget, hvor folks rettighed til at anvende jord er fundamentet for produktionen af afgrøder. Ejendomsretten har derfor en vital betydning i kampen for at øge fødevareproduktionen i u-landene. Fem sjettedele af verdens befolkning lever i lande, hvor fast ejendom ikke er matrikuleret, og hvor folks adresser og identitet ikke kan verificeres. Derfor er der også en modvilje mod at låne penge ud mod sikkerhed i folks aktiver, og dette har en betydning for væksten på landbrugsområdet.
Specielt kvinderne i udviklingslandene er i en svær situation. De står for mere end 60 pct. af fødevareproduktionen, men ejer ofte ikke jord. Denne ulighed kan ikke være rigtig! Agendaen er klar: Fødevareproduktionen i u-landene skal forbedres - derfor bør der sættes fokus på den private ejendomsret!

Frihandel er den bedste ulandshjælp

Af Anders Samuelsen, partileder (LA)

I den vestlige verden, hvor de færreste af os mangler tag over hovedet og mad på bordet, har vi en menneskelig forpligtelse til at hjælpe nødlidende mennesker i ulandene. Det er derfor positivt, at Verdens Fødevare Dag den 16. oktober sætter fokus på at styrke det internationale samarbejde i kampen mod fattigdom og sult.

Det er min holdning, at sult og fattigdom ikke er forbigående problemer, der løses ved, at lande som Danmark sender madpakker af sted år efter år. Stadig flere og flere mennesker sulter, så derfor er det på tide at gøre op med lappeløsningerne, der ikke hjælper ulandenes befolkninger ud af fattigdom, men blot fastholder dem i en ulykkelig og håbløs situation. Løsningen er at give de mange millioner mennesker redskaber til at kunne klare sig selv. De skal uddannes, have ejerskab over jorden og færre handelsbarrierer, så der kommer gang i den økonomiske vækst.

Økonomisk vækst kommer ikke af sig selv. Udover udviklingsbistand, der er målrettet projekter, der gør befolkningen i ulandene i stand til at producere fødevarer, mener jeg, at Danmark skal arbejde mere for frihandel i EU og WTO, så handelsbarrierne for ulandene nedbrydes. For mig er frihandel nemlig den bedste ulandshjælp.

Hjælp til selvhjælp

Af Tina Petersen, udviklingsbistandsordfører (DF)

Når det på lørdag den 16. oktober er Verdens Fødevaredag, kan man godt som dansker være en lille smule stolt over, at vores land er blandt de lande, der yder allermest med hensyn til ulandsbistand, målt pr. borger.
Og det går fint sammen med Dansk Folkepartis holdninger, når der nu bliver sat fokus på indsatsen mod sult, underernæring og fattigdom.
Dansk Folkeparti har jo gentagne gange slået til lyd for, at den bedste måde at hjælpe på, er at hjælpe med at styrke lokale forhold i stedet for at åbne grænser for tredjeverdenslandes borgere, som rejser til Danmark for at få en bedre levestandard.
Jeg mener ikke, det er den vej, vi skal gå. Tværtimod er jeg bestemt tilhænger af at forbedre forholdene i udviklingslandene. Men hjælpen skal følges af krav. Det må være sådan, at landenes egne borgere må tage ansvar og blive for at hjælpe med til at opbygge et bedre nærsamfund. Det vil være helt perfekt, hvis vi kan nå frem til den erkendelse, at i-landene hjælper økonomisk og videnmæssigt, og stiller krav om, at lokalbefolkningen samarbejder om varige løft.

Når Landbrug & Fødevarer sætter fokus på Verdens Fødevare Dag, er det derfor vigtigt, at også den nævnte vilje til at samarbejde om en forbedret levestandard i de ramte lande bliver parret med krav til lokalbefolkningerne.
Landbrug & Fødevarer gør godt nok opmærksom på, at udviklingslandenes regeringer forpligter sig til at arbejde for at nå målene, som i-landene har forpligtet sig til at støtte. Men det er tilsyneladende ikke gjort med det.
FN har jo konstateret, at u-landene er langt fra at opnå de otte mål, som skal være nået i 2015. Det handler om sult, sundhed og skolegang, for nu bare at nævne enkelte af målene.
Når det kniber med at nå resultater, handler det jo ikke kun om, at de rige lande ikke bidrager tilstrækkeligt. Det handler også om, at korrupte regeringer og bander først skal have deres del af den kontante hjælp, før de tillader, at denne når ud til dem, den var rettet til.

Her mener jeg, vi skal kræve af regeringerne, at de samarbejder 100 procent. Det gælder også, når det handler om at bekæmpe banderne, så hjælpen kan nå frem.
Vi fik senest et eksempel på korrupte regeringer og bander i Afghanistan, da det kom frem, at dansk bistand gik til at betale disse for at få lov til at levere nødhjælp. Det er jo grotesk.
Danida har vedtaget en strategi, som erkender, at der er begrænsninger for, hvad vi fra Danmark kan gøre, men i stedet for at surmule over dette, vil man satse på de områder, hvor Danmark kan stille med særlig ekspertise. Det handler især om landbrug og effektivisering. Dansk landbrug er jo kendt for effek-tivitet. Denne skal vi dele ud af. Og så skal vi søge at styrke samhandelen til gavn for både de rige lande og u-landene.

Udvikling fra neden

Af Steen Gade, Udviklingsordfører (SF)

Verden kan imødese flere fødevarekriser i de kommende år, hvis alt fortsætter ved det gamle. I dag er det faktisk sådan ,at vi i de sidste 2- 3 år aldrig nogensinde har haft så mange underernærede mennesker i verden! På den korte bane truer en ny fødevarekrise allerede i foråret 2011 bl.a.på grund af dårlig hvedehøst i Rusland og Ukraine. På den lange baner står vi overfor store udfordringer når klimaændringerne for alvor tager fart. Og helt generelt vil kampen om arealer og en stigende globale ulighed i fødevaresikkerhed med sikkerhed føre til mange spændinger - helt på linje med kampen om vand og andre ressourcer. Alt det skal vi se at få styr på og i meget hurtigt tempo og samtidig øge produktionen af fødevarer.

Det globale problem - og også Danmarks problem - er at udviklingen af landbruget har været nedprioriteret i u-landsbistanden igennem de sidste mange år. Regeringens nye strategi for de næste 10 års u-landspolitik og regeringens Afrika-kommission retter desværre ikke op på denne nedprioritering af landbrugsområdet. Den fortsætter desværre. Ja, det er faktisk en af de ting, hvor der er markant forskel på regeringen og en samlet opposition.
Der er et stort behov for at udvikle landbruget fra neden af så subsistenslandbrug bliver erstattet af et reelt producerende landbrug.Ligesom dansk landbrug selv gjorde det.Der er brug for at udvikle distributionssystemer, åbne for handel mellem udviklingslandene og for at bygge de veje m.m. der kan føre varerne frem til forbrugerne i byerne. Dertil kommer en nødvendig indsats for at afvikle EU,s subsidier på landbrugsvarer og åbne vores markeder, så de lande der har naturlige forudsætning for at udvikle et konkurrencedygtigt landbrug får en mulighed for at sælge deres produkter. Mulighederne for at øge fødevareproduktionen er ganske store, men der skal satses kraftigt hvis underernæring og sult samtidig skal blive fremmedord.

Kvinderne er nøglen til udvikling

Af Helle Sjelle, udviklingsordfører (K) 

På lørdag er det Verdens Fødevare Dag. Det er en vigtig dag, som vi bør bruge til at sætte FN’s 2015-mål – og ikke mindst fattigdomsbekæmpelse og fødevareproduktion – på den danske og internationale dagsorden. I dag er der over 1.000.000.000 mennesker, der hver eneste dag ikke får mad nok, og vi ved, at kvinder og børn rammes hårdest. I mange fattige egne spiser mændene nemlig først, selvom kvinderne leverer den største arbejdsindsats både ude og hjemme.

Netop kvinderne er nøglen til den positive udvikling, som allerede er i gang i mange fattige lande, og som forhåbentlig vil tage yderligere fart i de kommende år. Kvinderne udgør størstedelen af arbejdskraften i landbruget i de fleste udviklingslande. Hvis de fik samme rettigheder som mænd, ville deres incitament til at pleje og passe jorden blive forbedret, og landsbrugsproduktionen ville formentlig vokse dramatisk.

Men i dag er kvinder i mange udviklingslande ofte undertrykt på det groveste og lever fuldstændig efter mændenes anvisning. Det går ud over den enkelte kvinde, der ofte lider helt ekstremt under graviditet og fødsel. Mange kvinder dør simpelt hen i barselssengen med lidelser, som vi andre næppe overhovedet kan forestille os. Samtidig har kvinder i mange lande ikke engang ret til at eje jord. Kvinderne udgør altså et kæmpe potentiale, som vi gennem vores udviklingsbistand skal arbejde for at udfolde.

I vores udviklingspolitik skal vi forsøge at skabe bedre forhold for verdens fattigste kvinder i endnu højere grad, end vi gør i dag. Derudover skal vi hele tiden huske de andre FN-lande på, at 2015-målene også handler om kvinders sundhed og rettigheder. På den måde kan vi – sammen med øget frihandel – øge fødevareproduktionen i udviklingslandene og derved reducere sult og fattigdom.

Fri handel!

Af Jeppe Kofod, udviklingsordfører (S)

Der er den 16. oktober på verdens fødevarer dag grund til opråb. Fødevarer- og ernæringssikkerhed er grundlaget for et værdigt liv, ordentlig uddannelse og opnåelsen af Millenium målene, som FNs generalsekretær Ban Ki-Moon rigtigt har udtrykt det. Det første af de 8 Millenium udviklingsmål verdens lande sammen satte sig i 2000, er da også at halvere antallet af mennesker i verden der lever i sult og fattigdom. Alligevel er den grusomme virkelighed i dag, at ca. 1 mia. mennesker lever i sult, hvilket er 150 mio. flere end i 1990. Det en fuldstændig uacceptabel udvikling, som skal vendes.

Der er rigtig som Landbrug og Fødevarer skriver, at udfordringen er kompleks. At bekæmpe spekulation i fødevarer og sikre stabile fødevarepriser samt at styrke innovation og videndeling og derigennem forbedre fødevarerproduktionen er vigtige elementer i at bekæmpe sult.

Jeg hæfter mig dog særligt ved et tredje og ligeledes vigtig element, som Landbrug og Fødevarer fremhæver. Det er nødvendigheden af og Landbrug og Fødevarers ønske - om blomstrende samhandel med udviklingslande. Hvis samhandel mellem i- og ulande skal blomstrer er det afgørende, at den sker på rimelige konkurrencevilkår. Fri og fair konkurrence er afgørende for fair udvikling og bedre fødevarersikkerhed.

Et konkret eksempel er selvfølgelig EUs landbrugsstøtte, som er direkte undergravende for udviklingslandenes mulighed for skabe bæredygtige landbrug og derigennem bekæmpe sult og forbedre deres fødevarersikkerhed. EUs toldmure og eksportstøtteordninger skal fjernes, og den traditionelle landbrugsstøtte skal udfases, hvis ulande og EUs samhandels skal blomstrer. Dét er fri og fair konkurrence, der skaber fair udvikling, bedre fødevarersikkerhed og bekæmper sult.

LÆS MERE: Verdens Fødevare Dag

LÆS MERE: Sult skal bekæmpes med vækst og beskæftigelse - Udviklingsministeren giver sit bud på en løsning af verdens sultproblemer.

Op