Kronik: Verdens Fødevare Dag
11. okt 2010
16. oktober er udnævnt til Verdens Fødevare Dag, hvor man forsøger at styrke den internationale solidaritet i kampen mod sult, underernæring og fattigdom.
Af Johannes Østergaard, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer
I år 2000 vedtog verdens ledere 2015 målene. Det var 8 prioriterede mål for en mere retfærdig udvikling i verden, afskaffelse af sult og fattigdom, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. Det var mål, som alle skulle være nået inden år 2015. Alverdens rige lande forpligtede sig til at støtte denne udvikling gennem en effektiv udviklingsbistand og udviklingslandene forpligtede sig til gennem god regeringsførelse at arbejde for målene.
I september måned i år har FN afholdt en konference, hvor man kunne gøre status på denne udvikling og desværre konstatere, at man var langt fra at nå målene. Udviklingen i den tredje verden halter bagud, og kun få af de rige lande har formået at bidrage med de aftalte 0,7 pct. af bruttonationalproduktet til denne udvikling.
LÆS MERE: Get Involved - World Food Day (engelsk)
Problemerne er mangfoldige, og man kan altid diskutere i hvilken rækkefølge, de skal løses. Klimaforandring, bæredygtighed, sundhed, skolegang, sult. Alle skal de løses. Men som mål nr. 1 er valgt afskaffelse af fattigdom og sult. Det kan anskues ud fra at afskaffelse af fattigdom i form af øget økonomisk vækst sætter folk selv i stand til at løse egne problemer. Økonomisk vækst er simpelthen kilden til at løse de øvrige problemer. Ernæringssituationen er ligeledes basal. Får man ikke sin daglige ration af mad, kan man ikke arbejde.
Det er derfor naturligt at sætte Verdens Fødevare Dag i centrum, når alle FN´s medlemslande netop har bekræftet over for hinanden, at man vil sætte alle sejl til for at afskaffe fattigdom og sult og kæmpe for at nå alle de 8 mål inden 2015.
Fattigdomsproblemet og verdens fødevaresituation kan sættes i perspektiv. I år 2000 var der 800 millioner mennesker globalt, der ikke fik nok mad. Det tal skulle ifølge 2015 målene halveres. I stedet kan man konstatere, at i år er der over 1 milliard mennesker, der ikke får mad nok hver dag. Derfor må og skal der gøres noget effektivt til at løse problemet. Fødevarekrisen internationalt for et par år siden satte yderligere fokus på problemet, og alle erkender, at målet ikke nås inden 2015. Det tager måske 40 år.
LÆS MERE: Hjælp til små mælkebønder kan være vejen ud af fattigdom
Den øgede efterspørgsel efter fødevarer øger efterspørgslen efter vand og energi til fremstilling. Dette skaber et pres på økosystemet. Skovhugst og dræning af vådområder løser ikke problemet på sigt, ligesom det vil bidrage til at øge klimaproblemerne gennem udledning af drivhusgasser. Forskning og udvikling af afgrøder, der kan gro og give høje udbytter under de forhåndenværende klimatiske vilkår, må derfor intensiveres, ligesom bæredygtige management metoder må tages i anvendelse. Problemerne er komplekse.
Hvordan kan vi øge fødevareproduktionen globalt og ikke mindst sikre en bedre fordeling heraf? Først og fremmest må produktiviteten øges og management forbedres. Landmænd i udviklingslande skal lære en kommerciel tankegang, og de skal sikres adgang til markeder. Produkterne må ikke gå til spilde eller kastes bort som overskudsvarer, de skal nå modtagerne / forbrugerne i god og sund tilstand.
LÆS MERE: Madspild koster danskerne 16 milliarder
Når danske landmænd kan klare sig i den internationale konkurrence skyldes det, at landmanden gennem lærdom, adgang til rådgivning, sparringspartnere, organisation og nødvendig investeringskapital kan være effektiv i produktion og salg. Dette skal vi kunne tilbyde landmanden i udviklingslande. Og lige netop her ses et af de alvorligste problemer for landmanden i udviklingslande. Investeringer i landbrug og fødevareproduktion har været faldende, andre sektorer har givet større afkast og tiltrukket internationale kapital. Den internationale bistand til landbrugsudvikling har ligeledes haft en faldende tendens.
Tør vi tro på, at det fokus, der er sat på fattigdomsbekæmpelse og øget fødevareproduktion, er ærligt, og at der er kræfter bag til implementering. Man kan i hvert fald håbe. Der synes at være en erkendelse i internationale kredse af, at der er behov for nye politiske signaler, for et globalt partnerskab og for større samordning af indsatser. Der er pres på ønsket om reformer i landbrugspolitikken i de industrialiserede lande. Der er pres på ønsket om mere og bedre frihandel. Og der er forståelse for, at hvis der er frihandel, skal der også være noget at handle med, altså øget produktion. Markedsadgang og øgede midler til forskning og udvikling hører med i billedet for at sikre nok mad til alle på bæredygtige vilkår.
Med FN topmødet i september og denne uges møde i FAO´s Komite for Fødevaresikkerhed synes det politiske fokus mod øget fødevareproduktion at være nået.
Budskabet kan koges sammen til følgende indsatsprioriteter:
- fremme af familielandbrugere og ernæringssikkerhed,
- bæredygtig udvikling,
- vellykket Doha handelsrunde,
- styrkelse af kvinders rettigheder,
- syd-syd samarbejde og
- globalt partnerskab og adgang til finansiering.
Hvad er så Danmarks muligheder for at øge verdens produktion af fødevarer? Medens FN og FAO har fokuseret på, om det er muligt at nå 2015 målene til tiden, har Danida vedtaget sin nye strategi for samarbejde med udviklingslande. Det er en fremsynet og klog strategi, der erkender de begrænsninger, vi har, men som til gengæld også sætter stærkt fokus på vores styrker, og hvor vi kan gøre en forskel i verden. Danida vil målrettet bidrage til afskaffelse af fattigdom gennem økonomisk vækst. Den prioriterede indsats for vækst og beskæftigelse fokuserer på de udfordringer, der ligger i øget landbrugsproduktion, effektivisering af denne og bæredygtig udvikling.
Og det er netop her, Danmark har sin styrkeposition. Landbrug og Fødevarer har i sommer vedtaget en udviklingspolitisk agenda, der beskriver hvilke ressourcer vi har i landbruget og fødevaresektoren, og hvorledes de kan være til rådighed for udviklingslandene. Vi ønsker ikke at give fødevarehjælp. Vi ønsker at få en blomstrende samhandel med udviklingslande inden for landbrugsudstyr og fødevarer. Vi har et unikt system inden for vores organisationer, vores andelsstruktur, uddannelse og rådgivningssystem, som sat rigtig i system til udviklingslandende kan få deres landbrugsproduktion i fornuftig gænge. Vi køber mange varer i udviklingslande i dag. Et åbent marked er udover en produktiv landbrugssektor forudsætningen for, at der kan produceres og distribueres fødevarer til alle.
LÆS MERE: Landbrug & Fødevarers Udviklingspolitiske Agenda (åbner pdf)
I den kommende uge vil Folketingets udviklingsordførere give deres holdning til verdens fødevaredag på FoodCulture.dk
LÆS MERE: Udvikling til debat: Partiernes holdning til Verdens Fødevare Dag