DN: Hungerkortet duer ikke
Danmarks Naturfredningsforening tror ikke på, at det danske vand bliver beskyttet godt nok, før brugen af pesticider helt er ophørt.
Det er ikke godt nok med sprøjtefrie zoner, frivillige aftaler og adfærdsregulering via afgifter. Det eneste, der kan sikre dansk drikkevand godt nok er økologi.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening med præsident Ella Maria Bisschop-Larsen i spidsen.
- De seneste resultater fra Geus viser, at det aktive stof i det mest udbredte sprøjtemiddel i Danmark, RoundUp, kan finde vej til grundvandet i meget våde somre. Og selvom Miljøstyrelsen gør hvad de kan, når de tester muligheden for, om stofferne kan finde vej til grundvandet, er det stadig kun laboratorieforsøg, og al erfaring viser, at der sker uforudsigelige ting, når midlerne bruges i virkeligheden, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Derfor, mener hun, er den eneste rigtige løsning at omlægge dansk landbrug til økologi og skabe mere natur. Blandt andet ved hjælp af EUs landbrugsstøtte, som i højere grad skal kunne gå til naturbevarelse.
Færre svin – flere planter
Hun køber ikke argumenter om, at økologi og mere natur betyder lavere udbytter i en verden med flere og flere mennesker.
- Hungerkortet duer ikke. Det kan godt være, at der bliver flere mennesker, og at de spiser mere kød, men i lille Danmark er det ikke holdbart på sigt, at vi har verdens mest intensive landbrugsproduktion og driver rovdrift på ver-dens ressourcer. Hvis vi skar halvdelen af den danske svineproduktion fra og i stedet producerede økologiske plan-ter til menneskeføde, ville vi stadig kunne producere fødevarer til de samme 16 mio. mennesker, som vi producerer til nu, mener præsidenten.
LÆS MERE: Økologer bør bruge pesticider og GMO
Omlægningen til økologi skal dog ikke ske med det vuns. DN vurderer, at en total omlægning vil kunne ske over de næste 30 år, og indtil da skal det gøres ulovligt at sprøjte på naturarealer omfattet af naturbeskyttelsesloven og i skovene, og så skal der skabes mere natur.
- Det besværlige ved naturskabelsen er, at man i øjeblikket kun kan få hektarstøtte til jord, hvis man holder jorden i god landbrugsmæssig stand, så den hurtigt kan komme i dyrkning igen. Vi mener, at man skal gøre det muligt at modtage støtte til naturopretning og pleje. Uden at det bliver en pengemaskine for landmændene. Men vi erkender, at mange landmænd har ondt ved at skulle lave landbrugsjord om til natur, og også nødig skiller sig af med den, så andre kan lave natur ud af den, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
LÆS MERE: Fond er største jorddrot
Plaster på blødende sår
Hun tror ikke på, at de politiske tiltag, der hidtil er taget for at beskytte vandmiljøet er gode nok.
- Man skal huske på, at landmænd kun gør det, der er økonomisk optimalt for dem, så så længe landmændene tror på, at brugen af sprøjtemidler er det økonomisk optimale, hjælper det ikke med frivillige aftaler, siger præsidenten.
LÆS MERE: Vi har aldrig lovet noget
Hun tror heller ikke på, at afgifter i den størrelsesorden, som der er tale om, vil have den tilsigtede effekt.
- Hvis afgifter skal være adfærdsregulerende, skal de være så store, at det kan mærkes på pengepungen, hvis man alligevel vælger at benytte sig af sprøjtemidler. Og det er som at putte et plaster på et blødende sår at foreslå sprøj-tefri zoner omkring drikkevandsboringerne, for hvis man bruger kemikalierne, er de ude i naturens kredsløb, hvad enten man sprøjter omkring en boring eller 3 km derfra, slutter præsidenten.
LÆS MERE: En naturlig løsning
LÆS MERE: Pesticider hører fortiden til
LÆS MERE: Folketingets miljøordførere udtaler sig