Anette Heick spreder Stjerneglæde

01. dec 2010 kl. 11:59 af Jacob Langkilde Nielsen

De danske julestjerne-gartnere har valgt Annette Heick som ’Årets Julestjerne 2010’. Det nyder beboerne på tre krisecentre for kvinder godt af.

Anette Heick er den glade vinder af julestjernegartnernes pris ´Årets Julestjerne´. Med prisen følger muligheden for at glæde andre med tusindvis af stemningsskabende julestjerner.
- Der er jo noget fantastisk ved at forære en levende plante til en anden, og julestjernen er så meget en del af hele stemningen op til jul, så når man pludselig får muligheden for at give et par tusind julestjerner til andre, kan man jo virkelig gøre en forskel, fortæller Annette Heick.
Og Annette Heick har besluttet sig for at de kvinder, der befinder sig på krisecentrene i København, Odense og Århus, trænger til en opmuntring.
- Der er ofte tale om kvinder, som sammen med deres børn befinder sig i en håbløs økonomisk situation, hvor ønskerne om en god jul er afhængig af hjælp fra andre. Så hvis jeg sammen med gartnerne kan sprede en smule hygge og glæde i julemåneden ved at pynte op med livsbekræftende planter overalt, så giver det også mig en stor glæde.
Salget af julestjerner er stigende i Danmark, og gartnerne forventer, at det er en tendens, der vil forsætte.

Redigeret Pressemeddelelse

Seneste nyt