Man kan ikke stole på datomærkning

En mærkning med en holdbarhedsdato er ingen garanti for friske produkter. Det afgørende for produkternes holdbarhed og kvalitet er, hvordan produkterne er blevet opbevaret undervejs i forsyningskæden.

- På næsten alle varer i supermarkedet kan kunderne læse, hvor lang tid varerne kan holde sig. Men det gælder ikke i afdelingen med frisk frugt og grønt. Her må forbrugerne selv gætte sig frem til produkternes kvalitet, og om produkterne er for gamle. Det kan derfor være nærliggende at indføre en datomærkning, der kan fortælle forbrugeren, hvor længe produkterne kan holde sig, men så enkelt er det desværre ikke, mener seniorforsker Merete Edelenbos, Institut for Fødevarekvalitet ved Aarhus Universitet.
Sammen med andre forskere er hun i gang med at udarbejde en større udredning til Fødevarestyrelsen om holdbarhed og kvalitet af frisk frugt og grønt.
- Den kommer til at beskrive, hvordan alder og opbevaringsmetoder påvirker kvaliteten af frisk frugt og grønt efter høst. Den bliver først offentliggjort i begyndelsen af 2011, men vi kan allerede nu afsløre, at vi ikke kan anbefale en datomærkning som løsning på at forbedre kvaliteten, siger Merete Edelenbos.

Pakkedato i stedet for holdbarhedsdato
Merete Edelenbos mener ikke, at en holdbarhedsdato vil kunne gøre forbrugerne mere tilfredse, fordi holdbarheden ikke bare afhænger af produktets alder, men også i høj grad af dets opbevaringsforhold.
- Jeg har svært ved at se, at en holdbarhedsdato kan sikre forbrugerne frisk frugt og grønt. Det kræver stor viden, at sætte en rigtig holdbarhedsdato. Man skal både have kendskab til det enkelte produkt, produktets alder og opbevaringsforholdene. Så så længe branchen ikke kender hele forhistorien for opbevaringen af varen, har de ingen jordisk chance for at vide, hvad holdbarheden er. Så sætter de måske en kort holdbarhedsdato og må smide ellers gode varer ud. Og hvad så, hvis forbrugerne oplever, at de ikke kan stole på datomærkningen fordi den er for lang? Vil forbrugerne så ikke også blive utilfredse?
I stedet for skal forbrugeren være bedre til at bruge deres sanser, når de handler ind. De skal se, lugte og føle på produkterne, og så skal de vide, hvad de skal kigge efter, når de vurderer produkternes kvalitet ude i butikkerne, siger Merete Edelenbos.

Pakkedato er bedre
Frisk frugt og grønt dækker over en meget stor fødevaregruppe, der omfatter mere end 200 forskellige spiselige produkter, som varierer i kvalitet og holdbarhed. Derfor er det vigtigt, at produkterne bliver opbevaret korrekt i hele fødevarekæden.
- Nogle produkter skal opbevares ved lav temperatur, mens andre ikke tåler at blive opbevaret ved lav temperatur. Nogle frugter bliver høstet og transporteret umodne, hvorefter de skal modne, mens andre allerede er modne ved høst. Og så er frugt og grønt levende produkter, der respirerer og ånder, selvom produkterne er høstet. Det vil sige, at produkterne løbende ændrer karakter og kvalitet, ældes og taber friskhed efter høst. I det hele taget, er der tale om et stort og kompliceret område, og det gør det ekstra svært at fastsætte regler, som er almen gældende for al frisk og grønt, siger Merete Edelenbos.
Derfor mener hun, at branchen i stedet for en holdbarhedsdato bør sætte en pakkedato på de produkter, som pakkes.
- Det vil være meget simpelt for den enkelte producent at sætte en sådan pakkedato på, og det ville give forbrugerne mulighed for at vælge de produkter i en butik, som er sidst pakket, slutter Merete Edelenbos.

Op