Mere medister i medistermaden
Tulip har fået så mange henvendelser med ønske om mere medister i færdigretten ’grovhakket medister med rødkål komplet med sauce og kartofler,’ at der nu suppleres med 50 pct. ekstra medister.
Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Sådan stod der i lang tid uden på emballagen til Steff-Houlberg Maxiportion, hvor forbrugerne blev opfordret til at kontakte Tulip, hvis de ikke var tilfredse med kvaliteten.
- Det er meget vigtigt for os at være i konstant dialog med forbrugerne, for hele tiden at være klar over forventninger og krav til vore produkter. Derfor tilbød vi forbrugerne muligheden for at få pengene tilbage mod at de gav deres mening til kende og skrev til os, hvad de gerne ville have ændret. Heldigvis har de fleste været rigtig glade for Steff-Houlberg Maxiportion, så vi har ikke fået så mange henvendelser med kritik af produkterne. Men dem, vi har fået, betyder, at vi nu laver nogle ændringer i overensstemmelse med forbrugernes ønsker, fortæller sub category manager hos Tulip, Morten Christensen.
Konkret hæves indholdet af medister med 50 pct. i medister med rødkål, for at sikre forbrugerne den ønskede sammensætning.
- Det er helt entydigt det, forbrugerne ønsker, og det er selvfølgelig vigtigt for os at vise, at vi bruger der input til aktivt at ændre opskriften og ikke bare gemmer dem i en skuffe. Derfor vil forbrugerne også opleve, at der er 50 pct. mere medister i pakkerne fremover, siger Morten Christensen.
Det forhøjede kødindhold får ikke indflydelse på prisen af ’grovhakket medister med rødkål komplet med sauce og kartofler’.
redigeret pressemeddelelse