Øllebrød = gammelt rugbrød

10. dec 2010 kl. 13:00 af Felix Bekkersgaard Stark

79 procent af danskerne forbinder øllebrød med gamle rester af rugbrød, og kun hver femte dansker har spist retten indenfor det sidste år.

Øllebrød er en af de ældste retter i det danske køkken og kan spores 800 år tilbage, da man begyndte at brygge øl på humle. Det er da også en ret, som stort set alle kender, og cirka to tredjedele af danskerne synes også rigtig godt om smagen. Det viser en forbrugerundersøgelse blandt mere end 1000 danskere, foretaget af A&B Analyse for Struer Brød.

Paradoksalt nok viser den samme undersøgelse, at der ikke er ret mange danskere, som spiser øllebrød. Blot hver femte dansker har spist øllebrød inden for det seneste år, mens størstedelen ikke har spist retten, siden mor stod ved komfuret.

- Der er ellers al mulig grund til at sætte skeen i en tallerkenfuld øllebrød, for retten har med sin base af rugbrød et højt fiberindhold og samtidig et lavt fedtindhold. Tilbereder man den af øllebrødspulver uden tilsat sukker kan retten tilmed spises med god samvittighed, hvis man er på slankekur. Og man behøver ikke længere gnave i klumper af tørt brød for at smage øllebrød, fortæller Peder Mikkelsen fra Struer Brød.
Forbrugerundersøgelsen viser også, at 79 procent af danskerne forbinder øllebrød helt eller delvist med gamle rester af rugbrød.
- Det er lidt af en udfordring for os, for i virkeligheden bager vi både almindeligt og økologisk frisk brød direkte til produktionen af øllebrødspulver. På den måde kan man tilberede en klumpefri portion øllebrød i mikroovnen på tre minutter, siger Peder Mikkelsen.

 

Se mere om undersøgelsen og hent pressemateriale her 


Redigeret pressemeddelelse

Seneste nyt