Danskerne tager stadig madpakke med hjemmefra
(Foto: Skovdal & Skovdal/colourbox.com)
To ud af tre danskere smører madpakker hjemmefra, og det er ikke kun til børnene. Ligeså ofte er madpakken til en voksen i husstanden. Tallene overrasker forbrugerekspert
Mange danskere forbinder en hverdags morgenrutine med et bad, morgenmad og måske at se Go’morgen Danmark, men det er ikke det eneste. For størstedelen er der endnu en fast dont: At smøre madpakke. Hele 66 procent af danskerne eller hvad der svarer til knap 1,7 millioner af de danske husstande smører madpakke mindst én gang om ugen. For 59 procent af danskerne er det så indgroet en vane, at de gør det mindst tre gange ugentligt. Det viser en repræsentativ forbrugerundersøgelse blandt danskere over 15 år foretaget for Landbrug og Fødevarer af Synovate. Tallene overrasker en forbrugerekspert.
- Det undrer mig, at madpakkerne stadig fylder så meget hjemme i de danske husholdninger. I min be-vidsthed fylder kantine- og madordninger meget i den offentlige debat, så det er interessant at se, at det er så almindeligt, at man i de danske husholdninger smører madpakker, siger chefkonsulent i Land-brug og Fødevarer, Klaus Jørgensen.
Ikke kun madpakker til børnene
På baggrund af analysen vurderer han, at der bliver smurt omkring to millioner madpakker dagligt. Un-dersøgelsen viser ikke nøjagtigt, hvor mange madpakker der i gennemsnit bliver smurt i de danske hus-stande. En anden del af undersøgelsen kortlægger, hvem madpakkerne bliver smurt til, og der er på ingen måde tale om, at det udelukkende er forældrene, der smører til børnene. De smører i lige så høj grad mad-pakke til sig selv. I et dansk hjem, hvor der bliver smurt tre madpakker vil den ene ifølge statistikken være til den voksne mand i huset, den anden til husets voksne kvinde og den tredje til et barn under 18 år. Således er mad-kasserne altså ligeligt fordelt.
- At vores undersøgelse viser en så lige fordeling mellem kvinder, mænd og børn overrasker mig. Jeg havde regnet med at børnene ville fylde mere, fordi jeg ved, at flere skoler ikke har mulighed for mad- eller kantineordninger. På arbejdspladser ved vi til gengæld, at der ofte er etableret en ordning, så der-for kunne man forestille sig, at der var flere af dem, som undlod at tage madpakke med, siger Klaus Jørgensen.
Smag og sundhed vigtigst
En af forklaringerne kunne meget vel findes i en anden del af undersøgelsen. Her blev der spurgt, hvad der var vigtigst, når det kom til madpakken. Hver person havde mulighed for at sætte kryds ved flere faktorer og særligt to af disse skilte sig ud: 69 procent satte kryds ud for at madpakken skal ”smage godt”, mens 57 procent svarede, at de i høj grad lægger vægt på, at madpakken er sund.
- Det er klart, at når du smører madpakken selv, så ved du præcis, hvad den indeholder af fedtstoffer og proteiner, for det kan du læse på en varedeklaration. Det kan du derimod ikke, når du spiser det i en kantine, hvor salaten kan være marineret i olie, som du overhovedet ikke kender energiindholdet af, pointerer Klaus Jørgensen.
Han hæfter sig desuden ved en anden pudsig detalje i undersøgelsen, der dog nok mest af alt skal læses i parforholdets anatomi end noget andet. I undersøgelsen spurgte de også ind til, hvem i husstanden der oftest køber ind til madpakken.
- Her oplevede vi de største uoverensstemmelser i besvarelserne. Kvinderne svarede, at de selv oftest handler ind. Kun i 6 procent af familierne er det mændene, der oftest tager turen i supermarkedet. Da mændene herefter blev spurgt til det samme, var billedet et ganske andet. De anerkendte at kvinderne oftest køber ind, men knap en tredjedel af mændene, 32 procent, svarede, at det oftest var dem selv, der tog turen. Det kan man jo tænke lidt over, slutter Klaus Jørgensen.