Gammel ost erstatter antibiotika
Restprodukter fra osteproduktionen tilsat probiotiske bakterier skal forebygge diarre i svineproduktionen og dermed nedbringe brugen af antibiotika til svin. Potentialet er stort, vurderer forsker.
Antibiotika og svin kan godt være en lunefuld cocktail. Forskere fra DTU Veterinærinstituttet skal over de næste to år med 3,1 mio. kr. fra Fødevareministeriet undersøge, om man kan nedbringe brugen af antibiotika til pattegrise og faresøer for at undgå pattegrise diarre i den første leveuge og samtidig øge dyrevelfærden.
- Vi vil bruge fermenteret valle, permeat, som er et restprodukt fra osteproduktionen, til at behandle grisene med. Når man har fjernet det meste af valle proteinet, får man laktose, som har vist sig at være godt for tarmen. Derefter tilsætter vi probiotiske bakterier, der vil fermentere permeaten, siger seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet, Lars Mølbak.
Blandingen skal soen have som et slags yoghurt-shot en uge før og en uge efter, den farer, fortæller han. Pattegrisene vil således kunne optage effekten af probiotikaet gennem soen, mælken, men også – selvom det kan forekomme en smule frastødende - gennem soens fæces, som omgiver smågrisene den første del af deres levetid. Det er en del af grisenes natur, forsikrer han.
Alle vinder på valle
Hvis det lykkes forskerne at få permeaten til at erstatte brugen af antibiotika de første par uger af pattegrisenes liv, hvor de lider af diarre eller såkaldt neonatal diarre, er det ikke kun den mindre mængde antibiotika, der er grund til at glæde sig over. Også miljøet og erhvervslivet kan komme til at nyde godt af resultaterne.
- Arla, som leverer restprodukterne til forsøget, producerer årligt 20.000 tons permeat, men de vil kunne øge produktionen til 75 000 ton. Der er altså et stort potentiale, hvis det resterende valle kan bruges til at nedbringe forbruget af antibiotika, siger Lars Mølbak.
I stedet for at belaste miljøet med permeaten, vil den blive den ædt af svin, og Arla kan i samme ombæring tjene penge på et restprodukt.
- Men også DTU kan komme til at tjene på projektet, hvis det ellers lykkes at sælge rettighederne til et firma, der ser en forretning i at sætte de probiotiske bakterier i produktion. Det kunne typisk være firmaer som f.eks. Chr. Hansen eller Danisco, siger Lars Mølbak.
Spændende alternativ
I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer ser man også positivt på brugen af valle i forsøget på at nedbringe forbruget af antibiotika.
- Vi synes, det er spændende, at der ses på alternativer, og hvis forskningen i praksis kan reducere antibiotikaforbruget, vil vi selvfølgelig være med. Vi prøver også i eget regi at finde metoder til at få forbruget ned, siger Poul Bækbo, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion.
LÆS MERE: