Skal kalorietal på menutavlen?
Kræftens Bekæmpelse foreslår, at kalorietal står på menutavlerne. McDonalds og Sunset Boulevard er lydhøre.
Ekstra bacon i burgeren og pomfritter til. De fleste ved, at der er ekstra kalorier i det valg og i det hele taget i maden hos adskillige fastfoodrestauranter, men hvor ofte har du stået og nærlæst deklarationer om fedtindhold i en fastfoodrestaurant? Hvis svaret er sjældent, eller måske aldrig, er det slet ikke underligt.
Kræftens Bekæmpelse har besøgt 14 forskellige tilfældigt udvalgte fastfoodrestauranter og resultatet er enslydende: Informationer om kalorieindhold i produkterne er hos størstedelen af restauranterne ikke tilgængeligt.
- Rundspørgen bekræfter det indtryk, vi havde. I flere forbindelser – herunder da vi forelagde det for Fødevareministeren – var vi blevet fortalt, at der allerede var mange fastfoodsteder, der havde opslag om kalorieindhold. Det tænkte vi måtte komme an på en prøve, så vi undersøgte det, siger Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent hos Kræftens Bekæmpelse.
Ingen af de steder repræsentanten fra Kræftens Bekæmpelse besøgte, oplyser kalorieindholdet via menuskilte eller i emballagen, med undtagelse af McDonalds, der oplyste om kalorieindhold via embalage og dækkeservietter.
Plakat i knæhøjde
Burger King og Sunset Boulevard var de eneste steder, hvor der var sat plakater op i restauranten. I Burger King var der fire rammer, dog kun i A4-størrelse, mens der på Sunset Boulevard var hængt en stor plakat op i knæhøjde, hvor man ifølge Kræftens Bekæmpelses repræsentant skulle bag ved disken for at se den. Dermed var informationerne ikke tydelige for kunderne, snarere for personalet. Hos Kræftens Bekæmpelse har man fremsat et forslag, der skal ændre på disse forhold.
- Vi foreslår, at der skal være kalorieangivelser på menutavlerne. Alt det, der har en pris, skal også have et kalorietal i samme størrelse skrift. Så hvis du har en menu, der består af pomfritter og BigMac og en cola, der hører til, som koster 64,95, så har det et kalorieindhold, som skal stå umiddelbart ved siden af. Og det skal være uafhængigt af om man køber et meal eller enkeltelementer på restauranten, siger Susanne Tøttenborg.
Hun henviser blandt andet til en repræsentativ undersøgelse foretaget af FDB fra oktober 2010, der viser at ”60 pct. af danskerne bliver positivt påvirkede af kalorieangivelser” og altså ”foretrækker at spise den mindre fede ret, når de får oplyst, hvor mange kalorier hver ret indeholder”.
Amerikansk forløber
Tilbage i 2008 blev Californien den første stat i USA, der krævede, at fastfood-restauranter skriver kalorieindhold på deres menuer og siden er blandt andet New York fulgt trop. Hos McDonalds har de imidlertid ikke kunnet læse nogen entydige resultater siden det blev vedtaget. Dels har de ikke kunnet mærke det på deres salg og derudover har de endda set eksempler på, at folk valgte de mest kalorieholdige burgere for at få mest muligt for pengene.
- Nogle af de amerikanske kunder valgte den burger, hvor de fik mest mulig energi for pengene, men det kan jo også have noget med recessionen at gøre, siger kommunikationsdirektør Sara Helweg-Larsen fra McDonalds.
Hun oplyser, at det hos McDonalds allerede er muligt at få oplyst kalorieindhold på fire måder: Via madens emballage, dækkeservietter, foldere og deres hjemmeside,
- Vi synes, at det er meget, at det er at finde fire steder, men dermed ikke sagt, at vi ikke er villig til at udvikle det til flere steder, siger hun og påpeger, at resultaterne fra USA ikke er tilgængelige for offentligheden, men at hun gerne vil mødes med Kræftens Bekæmpelse og diskutere resultaterne med dem. Hun er desuden åben overfor at diskutere Kræftens Bekæmpelses initiativ.
- Vi vil gerne i dialog. For os er det vigtigt, at der er tale om en industristandard, så det ikke bare rammer de store kæder, men at også de små steder er med. Vi bliver dertil også nødt til at tage højde for, hvad vores gæster mener på dette område, for vi vil gerne bruge vores ressourcer rigtigt, siger Sara Helweg-Larsen og nævner som eksempel, at de tidligere i Danmark har forsøgt sig med en Chicken Olympia-burger i samarbejde med Team Danmark. Den indeholdt blandt andet fuldkorn, reduceret fedtindhold, kylling og masser af salat og blev ifølge Sara Helweg-Larsen på ingen måde nogen salgssucces.
Nøglehullet er løsningen
Hos Sunset Boulevard fandt Kræftens Bekæmpelse, at der var hængt en plakat op i knæhøjde, som ikke var synlig i kundeområdet. Salgs- og marketingschef Torben Lynge Overgaard påpeger imidlertid, at der dels er tale om et enkeltstående tilfælde, idet kutymen er, at plakater med næringsdeklarationer hænger i vinduet, dels at plakaten faktisk hang for enden af deres salatbar, og at der herfra både er en gang til køkkenet, men også til toiletterne. Dermed hang den også i et kundetilgængeligt område. Under alle omstændigheder er han positivt stemt overfor Kræftens Bekæmpelses udspil.
- Jeg synes det er et godt forslag, hvis man kan sammenligne varerne rent kaloriemæssigt. Men der er yderligere forhold, der er vigtige. For eksempel salt, energiniveau, indholdet af fuldkorn, og hvordan det i øvrigt skal være sammensat for, at det er fornuftigt at spise. Det handler ikke bare om at aflæse fedtindholdet. Man skal også kunne afkode sammenhængen, siger Torben Lynge Overgaard. Han pointerer, at de er meget modtagelige for at mødes med Kræftens Bekæmpelse og diskutere deres konkrete forslag og understreger samtidig, at de arbejder på at få det såkaldte ”Nøglehulsmærke” som restaurant, når Fødevarestyrelsen er klar med den ordning.
Forbrugere skal have flere muligheder
Hos erhvervets brancheorganisation HORESTA er man ikke på forhånd afvisende over for Kræftens Bekæmpelses udspil.
- Det handler om at gøre budskabet så simpelt som overhovedet muligt, men uden at det bliver for forsimplet. Vi må se nærmere på, hvad der er løsningen på den her problematik, siger Henrik Messmer, kommunikationschef hos HORESTA. Han mener, at udviklingen i branchen allerede er på vej og henviser til at HORESTA primært bakker op om Fødevarestyrelsens Nøglehulsordning.
- Vi mener, det er positivt, hvis man sikrer et bredt udvalg af muligheder til forbrugerne, således at de forbrugere, der gerne vil købe fedtfattigt kan gøre det. I udgangspunktet er det absolut godt, hvis man giver sine gæster mulighed for at orientere sig om kalorieindholdet i de ting, de køber, men vi mener, det er helt op til den enkelte medlemsvirksomhed at bedømme, i hvilket omfang man vil gøre det, siger han.
I Fødevareministeriet lancerede man i november en kampagne under titlen ”Mums - hvad skulle det være?”, hvor forbrugere kunne komme med ønsker og forslag til, hvordan fremtidens fastfood kan blive sundere, lækrere og nemmere. Fødevareminister Henrik Høegh understreger, at kampagnens resultater vil blive indarbejdet i den samlede strategi på området. Overordnet mener han dog ikke, at kalorier på menutavlerne er rette løsning.
Åben for flere mærkningsordninger
- Min første og umiddelbare holdning – og det siger jeg sådan, fordi vi lige skal have set kommentarerne igennem fra vores kampagne – er, at jeg ikke er den store tilhænger af, at vi skal gå og tælle kalorier sammen hele dagen ved alle de måltider og bimåltider, vi indtager. Det bliver en større udregning. Jeg tror mere på mærkninger og symboler. Altså at bruger Nøglehul på restaurationer eller anden lignende mærkning. Her er Nøglehullet én af mulighederne, siger Henrik Høegh.
Han er dermed åben for at indføre flere typer af mærkningsordninger.
- Vi er ved at analysere brugernes reaktioner, så jeg udelukker ikke noget på forhånd. Hos McDonalds har man skrevet kalorietal på emballage og dækkeservietter, og det har ikke flyttet noget på salget hos McDonalds, så jeg tror altså mere på symbolikken end en kaloriesammentælling i løbet af dagen, siger han og understreger, at han er til hver en tid er åben for at mødes med kræftens Bekæmpelse og diskutere forslaget.
Netop Nøglehulsmærket anser man hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer også for at være fremtiden, men udspillet fra Kræftens Bekæmpelses får også roser med på vejen.
- Det er en god ide, at fortælle mere udførligt om kalorie-indholdet i madvarerne hos de danske fastfoodproducenter for i vores undersøgelser viser det sig, at folk typisk ikke er klar over indholdet af kalorier i fastfood, siger afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer Winnie Pauli. Som eksempel påpeger hun, at forbrugere eksempelvis ofte bliver vildledt når ordet ”salat” er proppet ind i en menu, ligesom kold mad ofte betragtes som sundere end varm mad. Uden nødvendigvis at være det.
- Derfor er det vigtigt at supplere med viden om, at et typisk fastfoodmåltid svarer til så og så meget af dit daglige indtag. Landbrug & Fødevarer er allerede aktivt med i arbejdet for det kommende Nøglehul på restauranter i Danmark, og vi tror på, det bliver en god guide til forbrugerne, siger Winnie Pauli.
- Derfor er det vigtigt at supplere med viden om, at et typisk fastfoodmåltid svarer til så og så meget af dit daglige indtag, siger hun og påpeger, at Kræftens Bekæmpelses forslag om at skrive kalorieindhold på menutavlerne, så afgjort også er en mulig løsning. Landbrug & Fødevarer er allerede aktivt med i arbejdet for det kommende Nøglehul på restauranter i Danmark.
Nøglehulsmærke er ikke nok
Ifølge Kræftens bekæmpelse er Nøglehullet så afgjort et stort skridt i den rigtige retning. Det er bare ikke nok.
- Vi synes, nøglehullet er en god idé, men vi kan også se begrænsningerne i det. Nøglehullet mærker kun det sundeste valg, men hvad med resten? Fra nøglehullet og op til det allermest usunde kan man ikke navigere. Her er det også nødvendigt at have et mærke eller en ordning, så forbrugere, der ikke vælger det allermest sunde også har et pejlemærke. Derfor synes vi, at man bør kombinere Nøglehullet med at oplyse kalorietallet, siger Susanne Tøttenborg fra Kræftens Bekæmpelse.
I EU og derfor også Danmark er der ingen krav om obligatorisk næringsdeklaration på restauranternes fødevarer.