Verdens bedste fastost af komælk er dansk

16. dec 2010 kl. 12:57 af Thomas Hovgaard

Med maksimumpoint i kategorien ”fastost af komælk” vandt danske GRAND fromage VM 2010

Man kan som regel ikke spise skorpen på en dansk fastost, fordi den er lavet af paraffin, men på gårdmejeriet Enghavegård producerer danske GRAND fromage fastosten Skallingen efter gammeldags metode, uden kunstig skorpe. Og det er den frembringelse, som den 24. november 2010 ved The World Cheese Award vandt guldmedalje med maksimale 25 points.
Udstillingen I Birmingham var i år med deltagelse af 2.629 forskellige oste fra 29 nationer, og 201 dommere fra 19 nationer bedømte ostene. Indtil produktionen kan følge med efterspørgslen, kan man med lidt held smage osten på de udvalgte gourmetrestauranter, som har været heldige at skaffe et stykke af Skallingen.
- Det vil tage mindst et år, før vi kan følge med efterspørgslen af denne ost, siger medindehaver af GRAND fromage, Thomas Lindbjerg.

Læs mere om Skallingen

Seneste nyt