Proteinindholdet i korn falder
Lavere kvælstofforbrug har de sidste tyve år betydet et faldende proteinindhold i korn. Det har betydning for de danske svin, som sætter det meste af kornet til livs.
70 pct. af dansk korn bliver spist af danske svin. Derfor har man gennem de sidste tyve år taget analyser af korn hos en række danske landmænd for at få et overblik over næringsindholdet. Og siden slutningen af firserne har man kunne konstatere faldende proteinindhold i de tre store kornarter, vinterbyg, vårbyg og hvede.
- Som følge af Vandmiljøplanerne har vi fået en række restriktioner på anvendelsen af kvælstof, og den faldende mængde kvælstof har medført et lavere proteinindhold i kornet, siger chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion, Videnscenter for Landbrug, .
Han fortæller, at den faldende mængde protein i kornet har direkte betydning for svineproduktionen, fordi svinet derfor skal have ekstra protein fra en anden kilde end kornet.
- Og det medfører selvfølgelig en række ekstraomkostninger for svineproducenterne, når de skal supplere med ekstra protein fra f.eks. soyaskrå, siger Leif Knudsen.
Prisen følger proteinet
Ifølge Leif Knudsen har man en tommelfingerregel, som siger, at hvis kornets proteinindholdet falder en såkaldt enhed, falder værdien af kornet en krone pr. hektokilo. Og det har også haft betydning for det korn, som er produceret med henblik på brødproduktion.
- De sidste fem ti år har proteinindholdet i det danske brødhvede været for lavt, så det i stedet er endt som foder. I stedet har danske møller måtte importere. Som konsekvens må man derfor nu bruge ekstra 60 kg kvælstof pr. ha til 40.000 ha mod tidligere ekstra 50 kg kvælstof pr. ha til 50.000 ha, siger han.
Hvad angår korn til den danske ølproduktion har kvælstofreduktionen ikke haft nogen væsentlig betydning, idet maltbyg helst skal have et relativt lavt proteinindhold for at egne sig til brygning.