Supermarkedskunder kan købe Kobe-kød

(Foto: Jimmi Larsen)
20. dec 2010 kl. 11:37 af Thomas Hovgaard

For første gang nogensinde kan danske og færøske supermakedskunder købe den danske udgave af det japanske Kobe-kød. Friland har netop slagtet sin anden Wagyu-stud

Der er god grund til at være misundelig på folk, der tilbringer tiden mellem jul og nytår i enten Hadsten eller Thorshavn, for det bliver de første steder, hvor supermarkedskunder får mulighed for at købe en bøf af danskproduceret Wagyu, som også er kendt som det eftertragtede Kobe-kød. Mellem jul og nytår vil SuperBest i Hadsten og supermarkedet Miklargardur i Thorshavn have Wagyu-kød liggende i deres køledisk. De har nemlig købt den Wagyu-stud, som Friland netop har slagtet som nummer to i rækken af danske Wagyu-stude. Den første blev serveret for gæsterne på den københavnske restaurant Umami i sommer.

Begge supermarkeder er i forvejen kendte for deres slagteriafdelinger, men denne gang er der alligevel tale om et kvalitativt kvantespring.
- Vi har altid godt kød i butikken, og vi vil gerne vise, at ikke er bange for at prøve noget nyt, siger slagtermester Jørgen Jørgensen fra Miklagardur i Thorshavn.
Selvom bøfferne koster flere hundrede kroner stykket, forventer ingen af butikkerne dog at komme til at tjene penge på scoopet.

Fakta

Begge danske Wagyu-stude opnåede betegnelsen A5 på den japanske 12-trinsskala.

Seneste nyt