Nyt fra Plantekongres 2011 - tirsdag
Læs løbende nyheder fra planteriget: Lev tre uger længere med økologi, Danmark er sprøjtemiddelduks, godt høstår giver sunde rotter og meget meget mere hen ad vejen.
Godt høstår giver sunde rotter
Det er ikke økologien i sig selv, der har den største indflydelse på, hvor sunde grøntsager er, men i højere grad, hvilket år grøntsagerne er høstet, og på hvilken lokalitet de er dyrket. Det viser forsøg fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, hvilket i dag blev uddybet på Plantekongres 2011, som løber frem til den 13. januar og foregår i Herning.
Økomad til rotter
Resultaterne bygger på en række forsøg med rotter, som blev fodret med økologisk eller konventionelt dyrkede planteprodukter.
”Forsøgene tyder på, at det er muligt at påvirke immunstatus hos rotterne via måden, man dyrker planterne. Men vores overordnede konklusion er, at høstår og dyrkningssted har større betydning for rotternes sundhed, end hvorvidt det er konventionelt eller økologisk”, siger seniorforsker Charlotte Lauridsen om de foreløbige resultater.
Er økologi sundere?
Det var særligt i et projekt med vårbyg, vinterhvede, kartofler, raps og hestebønner, at høstår og dyrkningslokalitet havde stor indflydelse på sundheden af grøntsagerne. Til gengæld var der ikke nogen effekt af, hvorvidt det var økologisk eller konventionelt produceret.
I et forsøg med gulerødder blev der dog fundet et højere indhold af kvælstof og nitrat i de konventionelt dyrkede gulerødder, men også her var grøntsagerne mere påvirket af høståret end af diæten.
Danmark er sprøjtemiddelduks
Danske landmænd bruger væsentlig færre sprøjtemidler end deres kollegaer i England, Frankrig og Tyskland. Det kunne seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet tirsdag eftermiddag på Plantekongres 2011 dokumentere med tal fra EU-projektet ENDURE, der - baseret på tal fra 2006-07 – har undersøgt og sammenlignet pesticidforbruget hos landmændene i de fire lande.
Men hvad ligger egentlig bag? Det var fokus for det foredrag, seniorforskeren holdt.
”Sammenlignet med de tre andre lande kan vi tydeligt se, at Danmark placerer sig væsentligt lavere på listen. Tager vi pesticidforbruget for hvede, er England værst med et indeks på 6,7, mens Danmark bruger klart mindst (indeks 2,6, red.),” siger Lise Nistrup Jørgensen. Til sammenligning ligger Tyskland på indeks 5,8 og Frankrig på 4,1.
Regionale forskelle
Hun påpeger, at landene har været svære at sammenligne, idet der ”har været ligeså store forskelle imellem områderne rundt om i landene, som landene imellem.”
Hun mener derfor, at årsagerne til de store forskelle blandt andet skyldes variation i angrebene fra skadegørere, klimaforskelle, omskiftelige politiske handlingsplaner og forskelle i rådgivningsstruktur imellem landene. Desuden vurderer hun, at den danske forsøgsaktivitet og rådgivningsmulighederne for plantebeskyttelse spiller ind.
”Tidligere var det kun Danmark, der målte behandlingshyppigheden af pesticidforbruget, men i dag er flere lande også begyndt, og det har åbnet muligheden for at sammenligne landene,” oplyste Lise Nistrup Jørgensen.
Tallene fra Danmark er hentet via salgsstatistikker, mens tallene fra Frankrig, Tyskland og England er tilvejebragt via forbrugerundersøgelser, der udføres med nogle års mellemrum.
Lev tre uger længer med økologi
Økologisk frugt og grønt forlænger dit liv med tre uger. Men den forskel er så lille, at det bedre kan betale sig at bruge pengene på at købe mere af det konventionelle frugt og grønt, mener forskere. Baggrunden for den markante udmelding er den ny undersøgelse ”Den ernæringsmæssige kvalitet”, der er foretaget af seniorforsker Kirsten Brandt fra Newcastle University.
”Ud fra en økonomisk betragtning vil jeg anbefale, at man i stedet bruger pengene på at købe mere frugt og grønt”, siger Kirsten Brandt, som mener, at forskellen er så lille, at den ikke ville kunne måles i de undersøgelser, der normalt bliver foretaget af, hvad der påvirker menneskers levealder.
”Normalvis siger man, at der skal være et til to års forskel, for at man kan stole på målingerne”, siger Kirsten Brandt.
Hun nævner til sammenligning, at en ryger forkorter sin levealder med syv år, mens man får samme sundhedsgavnlige effekt, som man gør af at vælge økologiske grøntsager, ved at tabe sig 300 gram, eller hvis man vælger at motionere seks minutter mere om ugen.
”Mange forbrugere anser økologiske fødevarer for at være af bedre kvalitet, sundere og mere næringsrige, end fødevarer produceret ved konventionelle metoder. Men der findes ingen forskningsresultater, der kan hverken be- eller afkræfte forbrugernes opfattelse, siger Kirsten Brandt.
Kunsten at tiltrække de unge til landbruget
”Danmark har behov for at sætte større fokus på at inkludere landbruget i undervisningen i folkeskolen. I femteklasser er jordbrug slet ikke en del af skolebøgerne. Andre steder i verden står landbrug på skoleskemaet som et fag. Kan vi linke de unge til landbruget på en stærkere måde?” spurgte Lars Brian Krogh, adjunkt, AU, Center for Scienceuddannelse på Plantekongressen 2011.
Det øgede fokus på landbruget allerede fra en tidlig alder var et forslag til, hvad man kan gøre ved det stigende problem, at landbruget har svært ved at rekruttere unge.
”Der er tale om en ”generation search”, der hele tiden søger rundt og vælger det, de helst vil. En slags radar-unge mennesker, der konstant har radaren slået ud og hopper derhen, hvor der er sjovest at være.”
Bondegård fra barnsben
Han foreslog derfor flere anvendelses- og omstigningsmuligheder for den videregående uddannelse. Netop for at imødekomme, at de unge er bange for at blive stavnsbundet i en flygtig tid, hvor de netop gerne vil ”shoppe rundt” og prøve lidt forskelligt. Desuden fordi de unge savner tiltro til at kunne gennemføre uddannelsen.
Mod afslutningen var der også i salen opmærksomhed på landbrugets manglende tilstedeværelse i skoleklasserne.
”Vi fodrer jo de små med bøger, og de har nærmest en hel bondegård i legetøj, når de er små, men det stopper så med ting fra landbruget, når de kommer ind i folkeskolen,” sagde en repræsentant fra Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion og Lars Brian Krogh tilsluttede sig:
”Jeg er meget enig i, at filmen knækker i folkeskolen, og det skal vi have gjort noget ved. Jeg tror, man skal holde fast og forsøge at skabe et sobert billede af, hvad man bliver i dette erhverv. Man skal ikke lave propaganda. De unge har set rigtig mange reklamer, så det kan de godt gennemskue.”