Plantekongres dag 2 - onsdag
Onsdag var dagen, hvor skuespiller Flemming Jensen opfordrede landmænd til at tænke stort, Henrik Zobbe spåede om verdens fødevareproduktion, økosoja kom til Danmark og meget mere.
Flemming Jensen: ”Bliv storfarmer”
En veloplagt Flemming Jensen åbnede belevent op for sin erfaringer. Blandt andet om grønlandske fangere.
”Der er fordele ved at være storfarmer, hvilket egentlig betyder at blive, hvor man er,” sagde skuespiller og forfatter Flemming Jensen, da han onsdag formiddag leverede et anderledes foredrag til plantekongressen.
Frit fra leveren drønede han rundt imellem forskellige pointer om livet og ikke mindst, hvad vi kan lære af grønlandsk mentalitet, som han selv har erfaring med fra sin egen tid i Grønland. Pointen om at være storfarmer stammer fra dengang, han boede i en lille bygd i bunden af isfjorden Uummannaq. Her boede kun 150 mennesker, og en af dem var Juânse. Han var storfanger, og en dag spurgte Flemming Jensen ham, hvad det egentlig vil sige.
”Jo, der er storfangere og almindelige fangere. Almindelige fangere drøner af sted, jager og kommer om aftenen hjem med et bytte. Storfangeren står senere op, tager morgenkaffen i hånden og går ud og vejrer vindretningen, vejret og naturen, inden han siger: 'Derovre er ryperne i dag.' Derefter tager han af sted og kommer typisk hjem med en væsentligt større fangst end fangeren."
Flemming Jensen mener, at danske farmere i dag kan lære af denne mentalitet.
"For at blive storfanger skal man blive, hvor man er, for det tager et helt liv at lære dyrenes vaner, og at når vinden går den vej, er dyrene derovre og så videre. Men hvis vi nu tager det i overført betydning: Hvad nu hvis man som landmand bliver storfarmer i sit eget liv og netop vælger at blive, hvor man er, og bliver god til at kende forholdene? Forandring er jo ikke en værdi i sig selv,” sagde Flemming Jensen og lagde op til at storfangerens måde at tilegne sig specialistviden netop også kan være en vej frem - også for danske bønder.
Herfra sprang han videre til næste filosofiske pointe. Hver og en fik de lov at stå åbne og give stof til eftertanke, inden han til sidst modtog rungende klapsalver for den samlede pakke.
Fordelingen er fremtidens fødevareproblem
Fordelingen af fødevarer bliver det afgørende problem om 50 år, når verdens befolkning skal brødfødes.
Der er fødevarer nok til verdens befolkning om 50 år. Fremtidens største problem bliver at fordele fødevarerne rundt til de fattige og sultne mennesker.
”Hvis vi ser historisk på det, er det ikke længe siden, at FN meddelte, at en milliard mennesker nu går sultne i seng, og det har været sideløbende med befolkningsvæksten. Det illustrerer, at det bærende problem for fremtiden er på fordelingsområdet,” sagde direktør Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut, KU.
Han forudser enorme spændinger, fordi antallet af fattige og sultne vokser, og fordi intet tyder på, at det vil løse sig i fremtiden. Omvendt bliver det ikke noget problem at producere mad nok til verdens hen ved 9 milliarder mennesker, fordi man fint kan fremskrive på samme måde, som man har gjort de sidste 50 år.
”Der er stadig uopdyrkede arealer i verden, og hvis man opdyrker dem, vil det skabe store produktionsstigninger. Og det skulle da være mærkeligt, hvis de teknologiske fremskridt, vi har set de sidste 50 år, ikke fortsætter. Fortsætter man med at forske, udvikle og være innovativ, som man tidligere har gjort, så skulle det ikke være noget problem,” sagde Henrik Zobbe på Plantekongressen i Herning.
Løsningen er lokal
Skal man løse fordelingsproblematikken, mener Henrik Zobbe, at det er helt afgørende at forstå, at udviklingen skal ske lokalt.
”Løsninger skal findes lokalt, fordi det er der, det starter. De fleste fødevarer produceres og forbruges samme sted på grund af blandt andet forbrugerpræferencer, og det er nationalt politiske og økonomiske faktorer samt faktaudrustning (kvalificeret arbejdskraft, jord, infrastruktur og lign., red.), der afgør fødevaresituationen. Dermed er det et nationalt anliggende.”
Han mener, at også EU bør gå foran i at hjælpe producenter med at øge produktionen i nærsamfundet.
”Vi bør så afgjort samarbejde. Jo flere, der deltager i deling og uddeling, jo bedre bliver effektiviteten, og jo bedre bliver velfærden, og det får vi også gavn af, i den rigere del af verden. Så det handler om at samarbejde globalt igennem arbejdsdeling og specialviden og føre det ud i de små samfund.”
Landbruget har behov for nødhjælp
Al udvikling starter ved landbruget. Derfor er det et problem at flere og flere bistandsprogrammer har skåret ned på landbrugsstøtten over for de fattige lande, mener ekspert.
Danida og flere andre af verdens overordnede bistandsprogrammer skærer ned på bistanden til landbrug over for u-landene. Og det er et problem, for lige netop landbrugsproduktionen er uundværlig, hvis man vil sætte gang i hjulene i de fattige lande. Det mener Direktør Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.
”Alt starter ved landbruget. Det er dér, landenes produktionshjul bliver sat i gang, og derfor er det et problem, at flere af de store overordnede bistandsprogrammer har valgt at skære ned på landbrugsstøtten for i stedet at satse på businessprogrammer”, mener Henrik Zobbe.
Han påpeger, at der i dag er én milliard mennesker, der sulter, og at en stadig stigende befolkning udgør en markant udfordring for verdens fødevareforsyning.
”Men landbrugets betydning rækker ud over produktionen af mad. Landbruget er helt afgørende for beskæftigelse, vækst og fattigdomsreduktion, og er tæt forbundet med industrialisering og erhvervsudvikling,” forklarer han.
Hjælp til selvhjælp
Danidas øgede fokus på businessprogrammer betyder desuden også, at NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp m.fl. tvinges til at flytte deres fokus væk fra den primære landbrugsproduktion.
”F.eks. sendte Mellemfolkeligt Samvirke engang agronomer ud for at hjælpe landmændene med at forbedre deres dyrkningsmetoder. Det er den form for hjælp, der kan være med til at vende billedet for de fattige lande. De skal have tilført noget kapital og oprettet nogle markeder, der fungerer, så man kan købe input, altså såsæd, gødning eller pesticider og sælge output, for hvis man ikke har nogen landbrugsproduktion, er det ikke noget at lave business ud fra,” siger Henrik Zobbe.
Læs også: Kronik: Verdens Fødevare Dag http://www.foodculture.dk/Webnyheder/Uge_41/Nyheder/Verdens_Fodevare_Dag.aspx
Hippie-afgrøde vinder hastigt frem
Ny forskning viser, at der er gode muligheder for sojaproduktion på dansk jord. Resultaterne er til stor glæde for både landmænd og fødevareindustrien, der længe har vist interesse for afgrøden.
Det er ikke længere kun flippede forbrugere med hang til at bælle vegetabilske hippie-drikke, der har en forkærlighed for soja. Nu har også flere økologiske planteproducenter fået øjnene op for den alternative og proteinrige afgrøde.
”Flere og flere viser interesse for sojaproduktion. Både blandt de økologiske landmænd og
i fødevareindustrien. Da vi holdt temadag om sojadyrkning i Sønderjylland i sommer, var der fuldt hus, og også i dag har fremmødet været stort, siger seniorforsker på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Jens Petersen, der i dag gæstede Plantekongres 2011.
Godt udbytte
Hidtil er produktion af sojabønner foregået i varme egne af verden, men danske økologisk dyrkede sojabønner ville kunne sikre proteinforsyningen i økologisk husdyrproduktion, som skriger efter økologisk dyrkede fodertyper. Plantens høje proteinindhold er især eftertragtet til svinefoder, og det er en af årsagerne til, at man har testet de forskellige metoder for at finde frem til den bedste metode til at dyrke økologiske
sojabønner på dansk jord. De foreløbige dyrkningsforsøg tegner godt.
”Der er endnu opgaver, der skal løses, men resultaterne peger på, at der med brug af den rette dyrkningsmetode er gode muligheder for en dansk, økologisk produktion af sojabønner, forklarer Jens Petersen.
Marked og muligheder
Men udover den animalske produktion er der også stort og stigende behov for planten til fødevareformål. Det gør planten attraktiv blandt fødevarevirksomheder, og innovationsprojektet bliver da også delvist finansieret af fødevarevirksomheden Naturli’ Foods, der bl.a. producerer en sojadrik som alternativ til komælk.
”Vi tror jo, at danske sojabønner kunne være et godt alternativ til de importerede sojabønner, vi bruger nu. Så er vi stensikre på, hvor produkterne kommer fra, og så slipper vi også for diskussionerne om GMOprodukter, siger direktør og projektleder i Naturli’ Foods”, Hans Ove Kristensen.
Allerede fra i år håber Naturli’ Foods at kunne sælge den første drik lavet af danske, økologiske sojabønner.