”Luskebrød” fungerer næppe

10. jan 2011 kl. 12:24 af Miriam Lykke Shultz

En lysere farve på brødet gør det mere attraktivt, viser en ny undersøgelse. Eksperter advarer mod brødet, som de kalder ”luskebrød”.

Mens fordelene ved indtagelse af fuldkornsprodukter er veldokumenterede og udbredte, kan forbrugerens smag være en væsentlig hindring for forbruget. Forskere fra University of Minnesota i USA har undersøgt forbrugernes brødpræferencer for at forstå, hvad der påvirker deres tilbøjelighed til at købe fuldkornsbrød.
 Undersøgelsen omfattede 78 deltagere, der blev bedt om at vurdere brød, der var manipuleret til at variere i bitterhed, ruhed, og farve. Her fandt de ud af at en del af forsøgspersonerne foretrak et mindre bittert, men mere ru brød, og at størstedelen af personerne foretrak brød med en lysere farve. Ud fra denne viden konkluderede forskerne, at fødevareproducenterne ville kunne tiltrække en bredere kundebase ved at lysne farven på fuldkornsbrød.

Advarer mod ”luskebrød”
Men Gry Skrædderdal Jakobsen, cand.scient. i antropologi, fraråder, at man begynder at manipulere med brødets farve. Hun står bag rapporten ”Fuld af korn”, som er en antropologisk undersøgelse af danskeres hverdagserfaringer med brød og fuldkorn.

"Mine egne erfaringer med undersøgelsen viser at folk ikke uden videre acceptere, at et produkt er fuldkorn, hvis det ikke stemmer overens med deres forestilling om fuldkornsbrød, også selvom det står på pakken. Jeg kan godt se idéen med, at man ved hjælp af et teknologisk fix, der farver brødet lysere, vil kunne gøre danskernes selvforkælelsesforbrug sundere. Men det en form for manipulation, der kan give store bagslag,” advarer Gry Skrædderdal Jakobsen.

Hun henviser til et tidligere eksperiment i Danmark, hvor man forsøgte at lokke forbrugerne til at træffe et sundere valg ved at gøre brødet lysere. Brødet blev tilført et højere indhold af klid, der skulle gøre det sundere, men samtidig en lysere klid, der skulle gøre det mere attraktivt.

"Man prøvede at lave et sundt brød, der samtidig så lækkert ud - det bedste af to verdener, men det floppede totalt," siger hun.

Ført bag lyset
Årsagen til forbrugernes skepsis overfor de manipulerede brød, mener Gry Skrædderdal Jakobsen, er, at det signalerer noget, der er i direkte modstrid med den erfaring, forbrugeren selv har.

”Når forbrugerens erfaring med brødtyperne ikke stemmer overens, med de signaler brødene sender, f.eks. i form at det, der står skrevet på pakken, så føler de sig snydt. De opfatter sådanne blandede signaler som utroværdige, og når de i forvejen har ringe tillid til producenter, så får det dem til at definere fuldkornsbrød endnu mere snævert,” siger Gry Skrædderdal Jakobsen.

Hun mener, man i stedet bør påvirke forbrugerne til et sundere valg ved at arbejde med gennemskuelighed og ærlighed, så brødet afspejler det, det er.

Fakta

Om fuldkorn
Fuldkorn kan både være hele kerner, knækkede kerner eller malet til fuldkornsmel. Det vigtigste er, at alle dele af kornet er med – også alle skaldelene. Det er nemlig her, de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn forebygger f.eks. hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

94 % af danskerne får ikke nok fuldkorn. Det er især børn, der spiser meget fuldkorn, mens særligt de unge slet ikke får fuldkorn nok. Faktisk får flertallet af befolkningen under halvdelen af den mængde fuldkorn, som Fødevarestyrelsen anbefaler - 75 gram om dagen.

Seneste nyt