Rasmus Kofoed vandt guld
Det var en tydeligt stolt Rasmus Kofoed, der tog imod guldmedaljen ved verdens fornemste kokkekonkurrence Bocuse D’or. Sverige og Norge tog henholdsvis sølv og bronze.
Lyder ”havtaske tilberedt på ben, brændt hø, citrontimian & chips på rodfrugter” som noget, man kan blive udnævnt som verdens bedste kok på at tilberede?
Det var i hvert fald det sats, kokken Rasmus Kofoed valgte at tage, da han onsdag 26. januar præsenterede sine retter for dommerpanelet på Bocuse D’or i Lyon i Frankrig. Og satsningen bar frugt. Rasmus Kofoed løb med guldmedaljen.
Rasmus Kofoed beholdt en selvsikker mine, kort efter Paul Bocuse kunne udråbe ham som vinder. Derefter blev der uddelt nogle helhjertede kram på det danske hold, inden han anførte dem mod podiet for at modtage guldstatuetten og lade sig hylde til tonerne af den danske nationalsang.
I Landbrug & Fødevarer vækker det glæde, at en dansk kok får så fornem en placering.
- Vi har verdens bedste restaurant, verdens bedste fødevarer og nu også verdens bedste kok. Det giver os en fantastisk mulighed for at brande Danmark som et gastrononomisk verdenscentrum, og på den måde skabe opmærksomhed om danske fødevarer og Danmark som et oplagt gastronomisk rejsemål, siger direktør i erhvervsorganisationen Claus Søgaard Richter.
Ikke blot Danmark vandt hæder. Resten af Norden blev også hædret, idet Sverige stolt kunne træde ind og modtage sølvmedaljer, mens Norge tog sig af bronzemedaljerne.
Kongeligt besøg
Prisen Bocuse D’or uddeles samtidig med, at den store franske fødevaremesse Sirha, der hører til blandt de mest velbesøgte og efterstræbte på verdensplan, løber af stablen, og messen havde tirsdag 25. januar kongeligt besøg, da HKH Prins Joachim og HKH Prinsesse Marie smagte på nogle af de mange specialiteter fra blandt andet de mange nordiske stande.
- Det danske fødevareerhverv er blandt andet repræsenteret med ost- og kødprodukter, som hører til vores stærkeste produkter på verdensplan. Messen er omdrejningspunkt for hele verdens gastronomi, og derfor er det naturligt, at danske og nordiske produkter er stærkt repræsenteret og bruger messen som et udstillingsvindue, og når HKH Prins Joachim også besøger messen, er det med til at kaste ekstra glans over de danske produkter, siger direktør i Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard-Richter.
Der eksporteres hvert år danske fødevarer til Frankrig for omkring 1,3 mia. kroner.
Se kommentarerne til Rasmus medalje på Rasmus Kofoeds facebookprofil.
Læs også Udenrigsministeriets beskrivelse af messen og den fællesnordiske stand.
Således så Rasmus Kofoeds menu ud:
Havtaske, Jomfruhummer & Krabbe
Havtaske Tilberedt på Ben
Brændt Hø, Citrontimian & Chips på Rodfrugter
Jomfruhummer i Gelé
Vagtelæg, Citron, Peberrod & Persilleskud
*
Krabbe
Små Grøntsager
Økologisk Kaviar & Krabbe Essens
*
Marinerede Agurker
Aromatiske Urter & Blomster
Flydende Rygeost
Sauce
Muslingesauce
Med Smør, Jernurt & Syltede Svampe
Lam
Steg af Lammeryg
Enebær, Puffet Spæk & Tørrede Tyttebær
*
Lammebov
I Gelé med Vilde Svampe
& Små Løg
Elementer
Kartoffel & Lammebrisler
Porre, Citron & Peberrod
*
Biodynamisk Rødbede
Hasselnødder & Gammel Æbleeddike
*
Klar Suppe på Røget Lammebryst
Aromatiske Urter & Blomster
Saucer
Skum på Hø Ost
*
Sky
Med Brunet Smør, Æbler & Syltede