Holland: Kvægbedrifter skal være energineutrale

09. feb 2011 kl. 09:19 af Felix B. Stark

Solceller og minibiogasanlæg skal hjælpe til med at gøre hollandske malkekvægsbesætninger energineutrale.

I de kommende måneder vil en række hollandske malkebedrifter blive udstyret med solcelle-paneler og små biogasanlæg i bestræbelserne på at skabe energineutrale gårde. Hvis forsøgene går som ventet, vil alle landets malkebedrifter skulle udvikles til energineutrale enheder inden 2020, skriver Dairy Reporter.
Det ambitiøse projekt ledes af Sustainable Dairy Chain, som er en gruppe under den hollandske brancheorganisation, Dutch Dairy Organisation. Den hollandske mejerisektor investerer allerede EUR 250 mio. årligt i at udvikle bæredygtige produktionsmetoder, hvor der desuden søges støtte fra en række statslige programmer.

 

Seneste nyt