Hver fjerde dyremishandler har sociale problemer
Ifølge en undersøgelse fra Dyrenes Beskyttelse ligger der sociale problemer bag hvert fjerde tilfælde af vanrøgt mod dyr i private hjem. Det samme kan gøre sig gældende hos landmænd.
Lyder der underlige pivende kattelyde fra naboen? Eller lugter der underligt fra underboen med de mange marsvin? Hvis der gør, er der sandsynlighed for, at der er tale om et menneske med sociale problemer, der ikke længere er i stand til at tage sig ordentligt af sine dyr.
I 2010 modtog Dyrenes Beskyttelse i alt 3.800 henvendelser om dyr i nød. 1.200 af dem var dyreværnssager, hvor mennesker er skyld i vanrøgt af dyr. Og i hver fjerde af disse grovere tilfælde er baggrunden et socialt aspekt.
Oftest kvinder på 50 +
Dyrlæge og dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen, påpeger, at de oplever adskillige ensomme mennesker, der oplever tryghed ved at have dyrene omkring sig, men hvor problemet netop er, at hvis det herefter personligt går ned ad bakke, går det også ud over dyrene.
"Vi har over 50 store sager på årsbasis. Vi har været ude i sager, hvor en kvinde har fået opbygget en bestand på mere end 200 rotter, marsvin etc. i små bure i en lejlighed midt i København. Vi har oplevet 99 bengalerkatte, som syge og magre gik i deres egen afføring, fordi deres ejer havde mistet grebet. I disse sager er det primære formål at hjælpe dyrene, men vi underkender ikke, at der er mennesker involveret, hvis hele liv er de dyr, som de desværre har mistet grebet om. Det typiske eksempel er kvinder på 50 plus, der bor alene og har nogle sociale problemer," siger Jens Svenningsen.
Depressioner og personlige problemer
Undersøgelsen fra Dyrenes Beskyttelse har ikke set på, hvordan det forholder sig i det konventionelle landbrug og derfor er det ikke muligt at komme med konklusioner indenfor dette felt, men hos Videncentret for Landbrug nikker Inger Kristensen, socialkonsulent i LandboMidtØst, genkendende til, at sociale problemer ofte ligger bag de tilfælde, hun er ude til.
”Jeg har været involveret i 10-15 grove sager i landbruget, hvor der har været dyrlæger på, i de hen ved seks år, jeg har været socialkonsulent. Og i mange tilfælde har der været tale om folk, der har haft en depression, eller hvor personlige problemstillinger har ligget bag. Men det virker voldsommere i de tilfælde, jeg er ude til, fordi der er mange dyr involveret,” fortæller Inger Kristensen.
For store brød
Inger Anneberg er journalist og skriver ph.d. på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet om landmænd og dyrevelfærd, blandt andet med vægt på kommunikation med myndighederne om dyrevelfærd. Tidligere har hun skrevet master-speciale om hvordan landmænd håndterer og reagerer på kriser, sundhed og sygdom. Hun har foreløbigt interviewet otte landmænd, der alle har fået bøde eller hæfte for vanrøgt mod dyr, og interviewene peger typisk på, at det hele er blevet så indviklet, at det er svært at involvere andre. Derfor ender det med at gå ud over dyrene.
”Folk kalder det ikke sociale problemer, men flere af dem jeg har talt med har haft familieproblemer. For en enkelt har det været stress, for en anden var det netop ensomheden. Og så er der flere, der har svært ved at samarbejde med andre. Typisk handler det dog om folk, der har slået et for stort brød op, er blevet overbelastede, og så er tingene blevet for indviklede til at fortælle andre om det. Det sidste led, hvor man lader det gå ud over dyrene, er der ingen af dem, der kan forklare. De siger, at det ikke er for at være ond mod dyrene, og at det ikke er bevidst. Alligevel ender det sådan,” siger Inger Anneberg.
Se Inger Annebergs master-speciale
"Landmænd under pres - Østjyske landmænds oplevelser af kriser og håndtering af sygdom og sundhed, en etnografisk undersøgelse" her.