Hvad mener folketingets partier om vækst?

21. feb 2011 kl. 15:14 af Thomas Hovgaard

Food & Culture har bedt Folketingets partier om at fremlægge deres vækstpolitik. Læs deres bud her.

Når Food & Culture udkommer næste gang, den 24. februar, vil temasiderne være præget af vækst. Redaktionen har i den forbindelse bedt alle Folketingets partier tage stilling til et par udvalgte spørgsmål om vækst. Hvordan skaber Danmark vækst, og hvilken rolle spiller landbrugs- og fødevareerhvervet i partiernes vækstpolitik? Til sidst har vi også bedt politikerne om at forholde sig etisk til vækst.

Tirsdag den 22. februar afholder landets seks største erhvervsorganisationer vækstkonference i Den Sorte Diamant. De er bekymrede for, om Christiansborg tager Danmarks aktuelle økonomiske situation alvorligt nok. Derfor har de inviteret et par internationale økonomiprofessorer til at give nogle bud på, hvordan Danmark skal skabe vækst. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og oppositionens leder, Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt er indbudt til at tale på konferencen.
Resultatet af konferencen vil onsdag den 23. februar blive bragt på FoodCulture.dk. Både med kommentarer fra statsministeren og hans udfordrer.

Kun et hestehoved foran
Staten har en betydelig opgave i at få landbrugs- og fødevareerhvervet til at skabe mere vækst, men det bliver ikke ved at udstede en check, mener venstres fødevareminister Henrik Høegh. Han vil i stedet satse på alliancer mellem producenter og verdensmestre.

Vækst

Ingen smarte hovsaløsninger (K)
Efterlønnen skal afskaffes, og der skal skabes bedre rammevilkår, men intet erhverv skal forvente særbehandling, hvis det står til den politiske ordfører for de Konservative.

Vi har allerede gjort meget (DF)
For Dansk Folkeparti er hensynet til miljøet, dyrevelfærd og danske arbejdspladser vigtigt, når der skal skabes vækst. Men ifølge partiets finansordfører er der allerede gjort meget for væksten.

Vækst i udkantsdanmark (KD)
Omfordeling af forskningsmidler, bedre rammevilkår og massiv markedsføring. Og så skal væksten målrettes udkantsdanmark, hvis det står til Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen.

Træk Grøn Vækst tilbage (LA)
Liberal Alliance er ikke begejstret for regeringens Grøn Vækst, for den ødelægger konkurrencen for danske landmænd. Til gengæld vil Anders Samuelsen gerne skabe bedre rammevilkår og holde folk på arbejdsmarkedet. 

Fravær af vækst gør os fattigere (R) 
Ifølge de Radikales Margrethe Vestager er der i Danmark et akut behov for vækst, som skal skabes med udgangspunkt i markedet, men det kommer ikke til at ske helt uden reguleringer og med fokus på genbrug.

Den femte vej (S)
Staten skal være med til at stimulere væksten aktivt på udvalgte områder, mener Socialdemokraternes fødevareordfører Bjarne Laustsen. Økologi og biogas er et par eksempler.

Danmark skal satse på miljø og sundhed (SF)
Ifølge Socialistisk Folkeparti skal staten fremrykke investeringer og målrette dem der, hvor der er vækstpotentiale. Eksempelvis på miljø og sundhed.

Kun et hestehoved foran (V)
Staten har en betydelig opgave i at få landbrugs- og fødevareerhvervet til at skabe mere vækst, men det bliver ikke ved at udstede en check, mener venstres fødevareminister Henrik Høegh. Han vil i stedet satse på alliancer mellem producenter og verdensmestre. 

Farvel til det traditionelle landbrug, goddag til vækst (EL) 
Staten skal i langt højere grad inddrages, når der skal skabes vækst i fremtiden. Og for Enhedslisten er der nærmest kun en vej. Mød klimaudfordringerne og lad dansk landbrug gå forrest.

Seneste nyt