krejlere hindrer kartoffelsalg
Den danske kartoffelindustri kan komme til at tjene penge igen og rette op på krejleromdømmet, hvis den ellers følger anbefalingerne i ny dansk forskning.
Det går ikke rigtig godt for kartoffelindustrien med både nedadgående salgskurver og lunkent omdømme. Men der er håb forude, hvis man ellers skal tro på ny forskning, som Aarhus School of Bisiness and Science ved Aarhus Universitet netop har offentliggjort. Ifølge den skal kartoffelindustrien blive bedre til at samarbejde og tænke nyt, hvis der skal rettes op på både indtjening og omdømme.
”Alle aktører i branchen, fra mark til bord, skal vise større tillid til hinanden. Øget samarbejde, bedre forståelse for forbrugernes behov og fornyelse er nøglen til at optimere kartoflers kvalitet og appel over for forbrugerne,” siger Lars Esbjerg, lektor ved MAPP fra Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.
Stolte traditioner
Han har sammen med forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, gennemført et forskningsprojekt, der bl.a. har fokuseret på, hvad der kan få forbrugerne til at spise flere sunde gourmetkartofler til gavn for deres almene sundhed. Og resultatet er, at der er potentiale til stede.
”Avlerne har ofte stolte traditioner. Nogle avlere sætter en ære i høj kvalitet, mens andre har mere fokus på et stort udbytte. En overkapacitet af pakkerier gør det muligt for detailkæderne at presse pakkerierne på prisen samtidig med, at nogle pakkerier fristes til at tænke kortsigtet og måske gå på kompromis med egne kvalitetskrav. Omvendt bliver detailkæderne beskyldt for dårlig håndtering i butikkerne. Disse interessekonflikter skaber en mistillid, der gennemsyrer hele branchen,” siger Lars Esbjerg.
Afhængige af samarbejde
Han mener, at det er med til at holde liv i det krejleromdømme, som kartoffelsektoren stadig lider under. Men det kan ændres, hvis de involverede når til fælles erkendelse og indser, at de er afhængige af samarbejde.
”Sektorens innovation på området er baseret på at kopiere udenlandske producenters og detailkæders idéer, og der er tidligere ikke blevet gjort nok for på systematisk vis at identificere og forstå de danske forbrugeres behov. Det kræver en fælles kortlægning af forbrugerønsker, og især detailkædernes viden skal aktiveres,” siger Lars Esbjerg.
Brug knolden
Kartoffelpartnerskabets kampagne, Brug Knolden, er et eksempel på, at sektoren forsøger at samarbejde om at forstå de danske forbrugere og at markedsføre den alsidige kartoffel som både sund, billig, luksuriøs og klimavenlig. Lektoren hilser tiltaget velkommen, men vurderer, at der skal mere til for at vende udviklingen.
”Initiativet sender et positivt signal, og aktørerne tænker også i innovation af emballage, pakkestørrelser, sorter og convenience-produkter. Potentialet er til stede, men hvis det skal realiseres, må man overvinde udfordringer som intern mistillid og begrænset vidensniveau hos forbrugerne,” understreger Lars Esbjerg.
Redigeret pressemeddelelse