Fluelarver skal redde økologer
Hvis ikke hønen får larver at spise, æder den måske sine artsfæller
(Foto: Colourbox)
Fluelarver kan vise sig at blive redningen for økologer og deres høner, hvis ny dansk forskning får succes med at udvikle fluelarver fra flueæg og hønsegødning. Det skal bl.a. forhindre kannibalisme.
Høner skal have mange aminosyrer i deres føde for at kunne lægge æg. Det gælder specielt de vigtige aminosyrer methionin og cystein. For få af dem nedsætter ægproduktionen og påvirker hønernes trivsel. Økologisk foder med methionin og cystein er ikke en skaffevare. Derfor har man hidtil løst det ved at tilsætte fem procent konventionelt foder med et højt proteinindhold, men fra 1. januar 2012 skal al foder i EU være 100 pct. økologisk.
”Det er et stort problem for den økologiske ægproduktion, for aminosyrerne findes ikke i tilstrækkelig grad i det økologiske foder, og hvis ikke de får dem, risikerer man også, at hønerne begynder at æde hinanden i jagten på aminosyrerne, som i naturen bl.a. findes i orm, larver og plantemateriale,” siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Landbrug & Fødevarer.
Fluer i hønselort
Men måske er der håb forude for fjerkræfolket. Forskere fra Veterinærinstituttet, DTU og Teknologisk Institut indleder den 1. april i år et forskningsprojekt, som skal gøre det muligt at dyrke fluelarver i fjerkrægødning, høste larverne og fodre dem til fjerkræ, så de på den måde får aminosyrer ad naturlig vej. Fluelarverne har nemlig et højt indhold af netop disse aminosyrer, og det er tanken, at de skal kunne erstatte tilsætningen af aminosyrer.
”Ideen er både bæredygtig, fordi man bruger hønsegødningen til at dyrke larverne i, og samtidig kan gevinsterne forbedre ernæringen og dyrevelfærden blandt fjerkræet,” siger forsker og dyrlæge Steen Nordentoft, Teknologisk Institut.
Fluefarme leverer æggene
Han fortæller, at princippet allerede kendes fra Asien, hvor man i fiskeopdrætsindustrien i mange år har dyrket larver til fiskefoder.
”Princippet i vores forskningsprojekt er det samme. Flueæg fra fluefarme tilsættes hønsegødningen, som derefter udvikler sig til fluelarver, som hønsene kan spise,” siger Steen Nordentoft.
Projektet løber over tre år og er støttet af GUDP, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, men ifølge Steen Nordentoft er der ikke stor sandsynlighed for, at man vil være klar med en forkromet løsning til januar 2012, hvor foderet skal være 100 procent økologisk.
Frygt for kannibalisme og tiden
Det er dårligt nyt for fjerkræbranchen, og Jørgen Nyberg Larsen håber da også på, at der på EU-niveau findes en rimelig ordning eller en længere overgangsperiode.
”Vi forsøger helhjertet at finde en løsning på problemet, men indtil videre er det et kapløb med tiden og et åbent spørgsmål, hvad der sker, hvis ikke den gode løsning er fundet inden næste januar,” siger Jørgen Nyberg Larsen.