Salmonellaetilfælde tilbage i vanlig gænge

Statens Seruminstitut har været igennem flæskestegene uden at finde spor af salmonella.Statens Seruminstitut har været igennem flæskestegene uden at finde spor af salmonella. (Foto: Colourbox)
25. mar 2011 kl. 12:33 af Felix B. Stark

Antallet af salmonellatilfælde blandt mennesker er tilbage på det niveau, det havde, før udbruddet af salmonella U292 i 2008.

2008 var et kedeligt år for udviklingen i bekæmpelsen af salmonalletilfælde blandt mennesker. 3656 mennesker blev ramt af salmonella, og 1035 af dem blev syge af salmonellatypen U 292, som der var et stort udbrud af det år. Myndighederne jagtede kilden til udbruddet i mere end et år, og særligt svinekød var under mistanke, men Kåre Mølbak, overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut udtalte efterfølgende i FoodCulture, at ”vi har været danske besætninger og slagterier minutiøst igennem og har ikke fundet noget.”
Men i 2010 var antallet af smittede danskere det laveste i mere end 20 år.
”1598 mennesker blev registreret som syge af salmonella i 2010. Det er det laveste antal siden 1986. Smittekilderne er ikke præciseret endnu, men vi håber selvfølgelig på, at den gode udvikling er et resultat af den indsats, der er gjort, for at bekæmpe salmonella i besætningerne, siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Jan dahl.

Fald i EU
Også på EU-plan er der positive toner. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har netop offentliggjort en rapport om antallet af de såkaldte zoonoser, som er sygdomme, der kan overføres mellem dyr og mennesker. Den viser, at antallet af registrerede salmonellatilfælde blandt mennesker er faldet jævnt fem år i træk og fra 2008 til 2009 med hele 17 pct.
”Der er ikke tal for 2010 endnu, og der er lidt problemer med de tal, der går forud for 2008/2009 tallene, for resten af Europa er ikke nær så grundige til at registrere salmonellatilfældene, som vi er i Norden. Det understreges også af, at EFSAs rapport faktisk er lavet på kontrakt af DTU, fødevarer. Men under alle omstændigheder ændrer det ikke på, at der går den rigtige vej med hensyn til salmonellabekæmpelsen i hele EU, siger Jan Dahl.

Seneste nyt