I Kina mister de 18 år
På globalt plan er der kolossale forskelle på, hvor stor effekt luftforurening har på dødeligheden. Danskere mister i gennemsnit ca. et halvt års levetid, hollændere ca. 36 måneder, og borgere i Beijing i Kina op mod 18 år.
Luftforurening, der stammer fra biler, industri, brændeovne, kulkraftværker, skibe, landbrugets ammoniakudledning og andre kilder er et globalt problem, der hvert år slår et stort antal mennesker ihjel før tid og koster samfundet milliarder af kr.
Ved Center for Energi, Miljø og Sundhed, støttet af Det Strategiske Forskningsråd, har man undersøgt de helbredsmæssige konsekvenser af den danske udledning, og det tegner et dystert billede, der dog er nærmest rosenrødt i sammenligning med andre lande og områder.
”I Danmark mister hver dansker ca. et halvt års levetid i gennemsnit pga. luftforurening, mens hollænderne f.eks. mister ca. 36 måneder, fordi de bor i meget befolkningstætte områder med en meget stor udledning fra industri, kulkraftværker, brændeovne og specielt biler, som de har dobbelt så mange af pr indbygger, som vi, siger seniorforsker Jørgen Brandt, DMU, Aarhus Universitet, der er hovedmanden bag rapporten.
Han oplyser, at det står helt galt til i Beijing i Kina, hvor de må vinke farvel til op mod 18 års levetid i gennemsnit pga. en stejlt stigende forureningskurve.
”De bygger jo et kulkraftværk om ugen for at kunne følge med efterspørgselen, så forureningen er massiv og i stærk stigning i modsætning til den europæiske, som heldigvis er på vej ned, siger Jørgen Brandt.
På vej ned i EU
Han henviser til, at der fra EUs side er opstillet en række restriktioner, som mindsker udledningen af de forskellige typer forurening. F.eks. forpligtede dansk landbrug sig i 1999 til at nedbringe udslippet af blandt andet ammoniak med 43 pct. i forhold til udslippet i 1990 inden udgangen af 2010. Et mål, der blev nået tre år før tid (Læs mere: "
Målet er nået – før tid").
”Den slags reguleringer er de ikke begyndt på i Kina og mange andre steder i verden, og det betyder alt andet lige, at problemerne i EU er mindre end mange andre steder og endda er i bedring, fordi kravene bliver stadig skrappere, siger Jørgen Brandt.
Han vil ikke forholde sig til, om kravene skal gøres skrappere, end de er nu.
”Jeg skal som videnskabsmand levere viden og fakta omkring, hvor store problemerne er, og hvad de skyldes, og så er det op til andre at beslutte, hvad der skal ske. , siger seniorforskeren.
Dansk landbrug står for otte procent
Ifølge disse fakta står dansk landbrug for otte procent af de samlede helbredsomkostninger indenfor Danmark som følge af luftforurening i år 2000.
”Det svarer til 2,9 mia. kr. af de samlede danske helbredsomkostninger på 34 mia. kr. i år 2000, men dertil kommer 15,1 mia. kr. fra dansk landbrug,som fører til helbredsomkostninger i vores nabolande. Men det skal ses i en helheden, da f.eks. den ammoniak der fordamper til luften fra landbruget, ikke ville blive til skadelige partikler i atmosfæren, hvis der ikke var svovl-oxider og kvælstof-oxider, som typisk kommer fra forbrænding af fossile brændsler, at reagere kemisk med. Og luftforureningen er et meget grænseoverskridende problem, hvor partikler kan rejse op mod flere tusinde km i atmosfæren. Faktisk får vi også en snert af den kinesiske forurening, om end den er meget lille, siger Jørgen Brandt.
Kalder på EU-regulering
I Landbrug & Fødevarer modtages informationen med ønsket om handling på EU-plan.
”Det er meget alvorlige tal, DMU leverer, og faktisk kalder det jo på en verdensomspændende regulering, men det bliver nok svært at få trumfet igennem. Derfor mener vi, at man i første omgang skal sikre, at der kommer en EU-regulering, der stiller samme skrappe krav i alle EU-lande, som Danmark efterlever. Vigtigt er det i hvert fald, at man ikke går i panik og går enegang i Danmark med en yderligere skærpelse af reguleringen, som skader den danske konkurrenceevne, og med det resultat, at produktionen i stedet flytter til andre lande, hvor ammoniakudledningen er meget højere end den danske, siger direktør for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring.
Han påpeger, at de globale problemer også har et positivt økonomisk element i sig.
”Det betyder, at den danske teknik og knowhow er og vil blive en eftertragtet vare, og derfor skal vi selvfølgelig også bestræbe os på fortsat at være verdensførende på metoder til nedbringelse af miljøpåvirkningen fra fødevareproduktionen, siger Niels Peter Nørring.