Økologien boomer i københavnske institutioner
Når først køkkenet er omlagt, er det ikke dyrere at drive det efter økologiske principper
(Foto: Colourbox)
Københavns Kommunes ambitioner om 90 pct. økologi i alle offentlige køkkener er på vej til at blive indfriet. Københavns Madhus, som står bag succesen, mener, at resten af landet også kan nå det.
Hver gang de 1.200 københavnske institutioner køber et kilo fødevarer, er 670 gram økologiske. Det er en stigning fra 2009, hvor det var 640 gram pr. kilo, viser nye tal fra Københavns Madhus, som står bag arbejdet med at indfri Københavns Borgerrepræsentations ambitioner om, at 90 procent af de 60.000 måltider, der dagligt tilberedes i kommunens offentlige køkkener og madtilbud skal være økologiske inden 2015. En målsætning, som allerede er godt på vej til at blive indfriet med en aktuel økologi-procent på 67.
”Siden Københavns Madhus åbnede i 2007 har vi sammen med køknerne arbejdet målrettet og hårdt på at gøre Københavns Kommunes fødevareforbrug økologisk, og selvom vi med resultatet i 2010 er super godt med, har vi langt fra droslet ned på aktiviteterne,” siger direktør for Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger.
Ikke dyrere med økologi
De 67 pct. fordeler sig især på kategorierne børnehaver, vuggestuer og skolemad, mens plejehjemsområdet halter bagefter. Det skyldes ifølge Anne-Birgitte Agger, at ældremaden har været det sidste, der gik i gang, og at økologi ikke er ligeså efterspurgt blandt ældre som blandt børnefamilierne.
”Men i 2010 har plejehjem med egne køkkener rykket sig fra ca. 54 pct. i 2009 til ca. 62 pct. i 2010. Og der er 7 plejehjem, der anvender over 75 procent økologiske varer, så jeg er ikke i tvivl om, at plejehjemmene også nok skal komme i mål, for når vi kan dokumentere, at det ikke er dyrere at drive et køkken økologisk, og der også er sundhedsgevinster i en omlægning, skal vi nok få flere med. Men det er en stor opgave,” erkender Anne-Birgitte Agger.
Hun ser også en udfordring i at få omvendt de helt store meget rationelt drevede centralkøkkener, men også her tror hun på, at argumenterne kan trække økologien ind.
”Det vil kræve en investering at iværksætte omlægningsprocessen, men efter en intensiv indsats er det i de allerfleste køkkentyper muligt at fortsætte med de eksisterende driftsudgifter. Kort sagt realiserer økologiomlægningen et rationelt potentiale, som er med til at nedbringe omkostningerne. Konceptet betyder f.eks., at der ikke købes så mange halv- eller hel-fabrikata, at der er mindre kød på menuen mange steder, at der tænkes over grøntsagernes sæson, og at madspild afskaffes,” fortæller Anne-Birgitte Agger.
Fokus og fremdrift
Succesen og metoden er da også blevet bemærket uden for den gamle kødby, hvor Københavns Madhus har til huse.
”Det er meget interessant at se, hvordan Københavns Kommune har grebet det her målrettet an sammen med Københavns Madhus, og vi så gerne økologien udbredt ad frivillighedens vej til flere offentlige køkkener. Når det kan lade sig gøre i København, bør det også kunne ske i resten af landet,” siger Kirsten Lund Jensen, teamleder Økologi, Landbrug & Fødevarer.
Anne-Birgitte Agger står i hvert fald klar med know how og erfaring.
”Det her kan med den københavnske viden og ekspertise sagtens udbredes til resten af landet,” slutter Anne-Birgitte Agger.