Hele Danmark fotograferes igen

15. apr 2011 kl. 15:28 af Felix B. Stark

I løbet af de næste måneder fotograferes hele landet fra fly. Det sker, så ansøgninger om arealstøtte for 2011 kan behandles så præcist som muligt.

Årets overflyvning til nyt ortofoto af hele Danmark sker i perioden 15. maj til 30. juni, i det omfang vejret tillader det, og allerede 4 uger efter at det først delområde er fotograferet, vil FødevareErhverv begynde at modtage de første billeder.
FødevareErhverv bruger billederne i forbindelse med sagsbehandlingen af årets ansøgninger om arealstøtte, og de vil blive taget i brug i takt med at de tikker ind, så sagsbehandlingen bliver så korrekt som muligt.
De nye ortofotos forventes at blive lagt på Internet Markkort omkring 1. oktober 2011, hvor landmænd og konsulenter vil have adgang til billederne, da der ikke er købt rettigheder, så billederne kan ses af private.

Seneste nyt