Nyt og anderledes biogasprojekt i Vestjylland

Skal det brune guld ende på markerne, eller skal det være med til at løfte dansk økonomi og gavne miljøet?Skal det brune guld ende på markerne, eller skal det være med til at løfte dansk økonomi og gavne miljøet? (Foto: Colourbox)
13. apr 2011 kl. 14:53 af Asger Juhl

Ringkøbing-Skjern Kommune er gået sammen med det lokale landbrug om at lave et anderledes biogasanlæg, som, de håber, kan revolutionere branchen.
Det skal være med til at gøre kommunen selvforsynende med energi inden 2020.

I Vestjylland trodser en håndfuld landmænd sammen med Ringkøbing Skjern Kommune de dårlige prognoser for den skrantende danske biogasindustri.
I det vestjyske har fem store svine- og kvæg-bedrifter nemlig indgået et opsigtsvækkende samarbejde med kommunen om at investere i en helt ny slags decentrale biogasanlæg.
”Hvis der er noget, vi har masser af herude, så er det gylle. Og det vil vi bruge til at gøre kommunen selvforsynende med energi,” siger Lars Byberg.
Han er ansat af Ringkøbing-Skjern Kommune og direktør i Bioenergi Vest, der er et aktieselskab ejet af både kommunen, Vestjysk Landboforening samt det lokale erhvervscenter.

Mangler 75 millioner
Selskabet spiller en nøglerolle i kommunens bestræbelser for at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2020. Det er nemlig planen, at hele 80 procent af kommunens gylle skal laves om til biogas for at realisere visionen. Dermed vil bioenergi bidrage med 15-25 procent af kommunens samlede energiforbrug.
Lige nu er Lars Byberg i gang med at skaffe 75 millioner kroner til et nyt og revolutionerende biogasprojekt, og for nyligt har han skrabet de første 10 millioner kroner sammen fra fonden, EUDP.
”De sidste 65 millioner håber vi på at få fra henholdsvis regeringens igangsætningspuljer under Grøn Vækst og fra banklån. Hverken kommunen eller de enkelte landmænd har råd til at spytte egne penge i projektet,” siger han.

Egne biogastanke
Det særlige ved det nye biogasprojekt i Vestjylland er, at biogassen skal flyde i særlige rør direkte fra staldene til det lokale kraftvarmeværk i Ringkøbing.
På et normalt biogasanlæg ville gyllen først skulle køres fra svinestalden til det centrale biogasanlæg i lastbiler, men i Vestjylland vil man lave sine egne små anlæg på gårdene og koble dem direkte til et energinet.
”Hvis vi får de sidste penge hevet hjem, og biogassen begynder at flyde i 2012, som vi håber, så vil det skabe arbejdspladser til kommunen og måske blive et nyt Vestas-eventyr. Og det her kan jo også skabe gode forhold for landbruget,” siger Lars Byberg.

Biogassen er sygnet hen
Biogasprojekter som det i Ringkøbing-Skjern kommune er ikke hverdagskost for den danske biogasbranche. Den skranter nemlig, og landet over melder den om underskud og kuldsejlede biogasprojekter.
Det har ført til krav om mere statsstøtte til biogas, og det ønske får opbakning fra en af landets førende uafhængige eksperter:
”Kravene om mere støtte er helt legitime. Der er brug for mere støtte for at biogasbranchen kan blive en rentabel forretning, siger ekspert i biogas og forskningsprofessor på Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Århus Universitet, Jørgen E. Olesen.
Han påpeger, at bankerne er ekstra forsigtige med at låne penge til landmænd, der ofte sidder i en gældsklemme på grund af den økonomiske krise. Han vil dog ikke sige hvor meget støtte, der er brug for.
”Men der skal så meget til, at der begynder at ske noget igen. For 10-15 år siden var Danmark førende inden for det her. Men nu er det helt sygnet hen. Danmark er simpelthen sakket bagud, siger professor Jørgen E. Olesen.

Store underskud
Aksel Bucholt er formand for brancheforeningen for biogasanlæg, og han er en af dem, der længe har krævet mere statsstøtte til branchen. Og han er ikke bleg for at sætte et tal på. Han mener, det er afgørende for branchen at politikerne garanterer en mindstepris for biogasproduceret el på 115 øre per Kwh. I dag er prisen 78 øre.
”Vores branche har det skidt. Vi får for lidt for vores el, og vi kan ikke tiltrække nye investeringer. De eksisterende anlæg har det også skidt – og en del har underskud. Store underskud. Indtjeningen har været dårlig i mange år, siger Aksel Bucholt.
El-prisen for biogasproduceret strøm ligger - ifølge Landbrug og Fødevarer - på over 1,10 kr. pr. KWh i lande som Grækenland, Frankrig, Spanien, England og Tyskland.
I denne uge går folketingets partier i gang med at drøfte det nye energipolitiske forlig, hvor biogassens fremtid vil blive afgjort.

Fakta

Om gylle

Hvad er biogas?
En gasart - blanding af metan og kuldioxid.
 
Hvordan laver man biogas?
Biomasse (typisk gylle fra svinebedrifter) kommes i et biogasanlæg. Her udskiller særlige bakterier biogassen fra den øvrige biomasse.

Hvad kan man bruge biogassen til?
Biogassen kan omdannes til både el og varme, og i dag er der biogasproduceret el og gas i det nationale energinet.
Den biomasse, der er tilbage efter biogassen er udvundet, kan bruges til gødning, og er langt mindre forurenende end almindelig gylle.

Hvor meget biogas produceres i Danmark?
I dag udnyttes 5 procent af husdyrgødningen (mest gylle) fra danske landbrug til at producere biogas.
Der findes i dag 23 biogasanlæg, som hver behandler husdyrgødning fra op til 80-90 landmænd. Et anlæg koster typisk 100 millioner kroner, og er ofte ejet af 30-40 landmændene i et andelsselskab
Derudover er der cirka 60 gård-biogasanlæg, som typisk er beliggende på en privat svinebedrift.

*Kilder: Landbrug og Fødevarer, Wikipedia, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Professor Jørgen E. Olesen.

Seneste nyt