Vitaminer i hvidt

15. apr 2011 kl. 13:12 af Jonas Pröschold

Arla lancerer en ny dansk minimælk med D-vitamin, som kan bidrage til at øge indtaget af det vigtige vitamin hos den danske befolkning.

For tre dage lancerede Skånemejerierne vitaminberiget mælk i dagligvarer kæderne Føtex og Bilka, men nu ser det ud til, at den hvide vitaminbølge rammer bredere end først antaget. For få timer siden udsentdte Arla en pressemeddelelse, hvori de skriver, at de vil lancere mælk med D-vitamin.

”Vi ved, at netop D-vitaminet er afgørende for, at vores krop – knogler og muskler – kan fungere optimalt. Derfor introducerer vi dette specialprodukt, så danske forbrugere både kan nyde mælkens gode egenskaber og få et fornuftigt tilskud af vitamin D,” udtaler Arlas ernæringschef, Merete Myrup Christensen, om baggrunden for lanceringen i pressemeddelelsen.

Det har længe været kendt, at danskerne generelt ikke lever op til fødevarestyrelsens anbefalede indtag af D-vitamin. Det skyldes primært, at kun få fødevarer større mængder af vitaminet og at solen, som også er en god vitaminkilde, alt for sjældent rammer os i årets kolde måneder.

Arlas mælk med vitaminmælk kommer i butikkerne fra 2. maj.

Læs Arlas pressemeddelelse og se den nye mælk

Redigeret pressemeddelelse.

Seneste nyt