Helt helt tæt på grisen
Frilandsgrise på Risbjerg Landbrug (Foto: Anette Eckholdt)
"De har det sørme dejligt. Gid vores elever også løb rundt sådan," lød det, da 30 faglærere fra Hotel- og Restaurantskolen besøgte økologiske frilandsgrise. Vi tog med.
”Klik, klik”. Der er godt gang i digitalkameraer og mobiltelefoner fra de besøgende. Motivet er fynsk solskin, masser af smågrise, der tumler rundt og en dejlig tilfreds landmand.
Den tilfredse landmand er Kirsten Rasmussen, der sammen med ægtefællen Hans Erik Jørgensen, driver Risbjerg Landbrug – en gård ved Haarby på Fyn med 300 økologiske søer og en årlig opfedning af 6.000 slagtesvin. Efter 17 år med frilandsgrise lagde de for et par år siden produktionen om til økologi. Forskellen mellem frilands- og økologiske grise er set udefra kun lille, men fakta er, at økologiske grise får økologisk foder, har mere plads, og der er strammere regler for brug af medicin. Og i markdriften må man ikke længere bruge kunstgødning og pesticider.
”Vi dyrker 240 ha jord økologisk. Her produceres en tredjedel af foderet til dyrene, resten må vi købe udefra,” forklarer Kirsten Rasmussen.
Faglærere fra Hotel- og Restaurantskolen i Silkeborg, som uddanner kokke, tjenere og økonomer, er på besøg på Risbjerg Landbrug. De interesserer sig for kød og den produktion, der ligger bag. Og de stiller spørgsmål som Kirsten beredvilligt svarer på.
”Hvorfor er det lige, at økologisk kød er dyrere end traditionelt?” lyder det, og Kirsten svarer:
Plads til forbedringer
”Prisforskellen skyldes dels, at frilandsgrisen får økologisk foder, som er dobbelt så dyrt som konventionelt, men også at den producerer færre grise pr. år. Dødeligheden blandt smågrisene er større, og det er mere arbejdskrævende at holde dyr på friland end i traditionelle stalde,” siger hun og uddyber:
”Normalt går grise kun 3-4 uger hos deres mor. På friland går de 5 uger hos moren og i den økologiske produktion 7 uger. Dermed kan soen på friland ikke nå at få så mange grise, som soen i den traditionelle produktion.”
Kirsten gør meget ud af ikke at forherlige frilandsproduktionen for her er også udfordringer. Produktionen passer fint til hende og manden, men ikke nødvendigvis til andre landmænd med andre jordtyper og et andet temperament.
”I den traditionelle svineproduktion ligger smågrisedødeligheden mellem seks og otte procent, noget alle landmænd arbejder hårdt på at nedbringe. På friland ligger den helt oppe mellem 15 og 20 procent. Det er et stort problem. Blandt andet derfor lægger vi hus til ”Udviklingscenter for Husdyrproduktion på Friland”, som forsker inden for bedre produktionsmetoder,” forklarer hun.
Unikt samarbejde
Der er ikke sket megen udvikling i produktionen af frilandsgrise de seneste tyve år - heller ikke i volumen. Det er én af grundene til, at Friland A/S - et selskab under Danish Crown - sammen med Dyrenes Beskyttelse har etableret Udviklingscenter for Husdyr og ansat agronom Simme Eriksen som projektleder til at puste yderligere liv i produktionen af frilandssvin i Danmark.
”Hvis vi kan modernisere og effektivisere produktionen og gøre den endnu mere dyrevenlig, kan vi sandsynligvis også motivere flere landmænd til at producere frilandsgrise. Der er et marked for kødet og et godt tillæg, hvilket gør produktionen af såvel økologiske som konventionelle frilandsgrise attraktivt,” fastslår Simme Eriksen.
Samarbejdet mellem Friland og Dyrenes Beskyttelse om udviklingscentret er løbet langsomt i gang i de senere år med mindre forsøg med hytter og foder. Siden 2010 er Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensens gård med 300 økologiske frilandssøer udnævnt til demonstrationslandbrug for udviklingscentret. I den forbindelse skiftede Kirsten jobbet som landbrugsrådgiver ud med landmandslivet. Hendes mand Hans Erik har 17 års erfaring med grise på friland - siden 2008 har de været økologiske.
Udviklingscentret gennemfører projekter både alene og i samarbejde med andre. I 2011 er der primært fokus på hangriseproduktion, nye gener til frilandsproduktionen og forbedret design af farefoldssystemer.
”Udviklingscentret er et ganske unikt samarbejde. Det er mig bekendt det eneste eksempel på, at en dyreværnsorganisation og en afsætningsorganisation er gået sammen i et udviklingssamarbejde, der skal gavne primærproducenterne,” siger Simme Eriksen.
Her kan du læse mere om de økologiske frilandsgrise fra Risbjerg Landbrug