Mere og mere mælk forarbejdes af robotter
06. maj 2011
27 pct. af den danske mælk er malket af robotter. Og på både små og store mejerier tager robotterne sig i stigende grad af de tunge løft og pakningen af oste.
Industrirobotterne er kommet for at blive – og der bliver flere og flere af dem. I den danske industri generelt er antallet steget fra 1.763 i år 2000 til 4.863 i 2009, viser tal fra teknologinetværket Robocluster.
Mejeribranchen er en af de brancher som for alvor har taget teknologien til sig i de seneste år. Det starter faktisk helt ude i stalden, hvor fuldautomatiske malkerobotter i dag står for malkningen af 27 pct. af den danske samlede danske mælkeproduktion på 4,8 mia. kg.
Inde på mejeriet tager store industrirobotter sig af flere og flere af de tunge opgaver med at pakke de færdige produkter. Men i de senere år har robotterne bredt sig længere og længere ind i produktionen. Fx på Arla Foods Taulov mejeri, som i dag har 25 industrirobotter til at understøtte en årlig produktion af 27.000 ton gul ost.
”Vi startede for omkring10 år siden med robotter til de helt tunge løft i pakkeriet, men i dag bruger de også robotter til voksbehandling, udskæring og detailpakning af ost”, siger pakkerichef Michael Nørgaard.
Også de mindre og mellemstore mejerier har taget teknologien til sig. Læs hele historien i det nyeste nummer af Mejeri.