Stor mangel på økofrø

04. maj 2011 kl. 15:21 af Felix B. Stark

Plantedirektoratet vurderer, at kun ca. 40 pct. af de danske økologiske gulerødder fra 2010 var dyrket på økologiske frø. Også andre plantetyper mangler frø til udsæd.

I 2010 gav Plantedirektoratet danske landmænd tilladelse til at bruge knap en milliard ikke-økologiske gulerodsfrø. Det skyldtes, at der ikke var tilstrækkelige mængder økologiske gulerodsfrø til rådighed, og når det sker, giver plantedirektoratet dispensation, så der alligevel kan dyrkes gulerødder efter det økologiske regelsæt uden brug af sprøjtemidler og handelsgødning.
Direktoratet vurderer, at mangelen på økologiske gulerodsfrø betyder, at knap to tredjedele (60 pct.) af de dansk dyrkede økologiske gulerødder er dyrket på konventionelle gulerødsfrø, og det samme problem gør sig gældende på andre områder. Derfor opfordrer direktoratet danske frøfirmaer til at nærlæse rapporten om, hvilke frøtyper, der er mangel på, så behovet kan dækkes i fremtiden.

Læs nyheden hos Plantedirektoratet og se hvor der ellers er mangel på frø Stor efterspørgsel efter økologiske frø til bl.a. gulerødder

Seneste nyt