Svineproducent avler vilde fugle og dyr

02. maj 2011

Danmarks naturfredningsforening har været på besøg hos en svineproducent, der har skabt rammerne for et varieret dyreliv.

Svineproducent Per Kring bor i Håstrup mellem Fredericia og Vejle. Hans samlede areal er på 635 ha, heraf ca. 150 ha skov, og hans særlige ekspertise består i at avle svin, som sælges som avlsdyr til landmænd i Danmark og i udlandet, skriver Danmarks naturfredningsforening, Fredericia.
Den lokale forening har været på besøg hos Per Kring og har fået indblik i de foranstaltninger, han har foretaget for at få et varieret dyreliv på sine jorder. Midt i hans marker og langs hegnene er der brede striber, som klart skiller sig ud fra rapsen og hveden. Det er Per Krings vildtremiser, og de er anlagt med det eneste formål at gavne vilde fugle og dyr. 5-7 hektar er udlagt til remiser hen over årene, og det tager hvert forår 2 mand en uge at rense remiserne og at tilså dem. Remiserne bliver drevet lige så rationelt som markerne med raps og hvede. Deres bredde og afstanden mellem dem er nøje udtænkt efter bredden på de spor, som maskinerne trækker hen over markerne, skriver Danmarks naturfredningsforening, Fredericia.

Læs hele artiklen Svineproducent Per Kring avler også vilde fugle og dyr!

Seneste nyt