Italienerne smider hvert femte brød ud

(Foto: Colourbox)
12. maj 2011 kl. 13:03 af Thomas Hovgaard

Det italienske madspild er så massivt, at det ifølge landbrugsorganisationer kunne ernære 44 millioner mennesker.

Det er ikke kun herhjemme, at madspild indtager en central plads på mediedagsordenen. Også i støvlelandet er der kommet fokus på de store mængder mad, som forbrugerne ikke får spist. FNs fødevareorganisation FAO har netop offentliggjort analysen Global Food Losses and Food Waste, som viser, at der på globalt plan spildes omkring 1,3 mia. tons fødevarer. De tal har ifølge den danske statskonsulent i Rom fremkaldt stærke reaktioner blandt landbrugsorganisationerne i Italien., som har sat omfanget i nationalt perspektiv.

”Landbrugsorganisationen COLDIRETTI oplyser, at analyser viser, at fødevarespildet i Italien er på over 10 millioner tons om året til en økonomisk værdi af 37 milliarder euro, og som ville være tilstrækkeligt til at ernære 44 millioner mennesker,” fortæller, statskonsulent i Rom, Søren Skafte.

10 procent af husholdningsbudgettet ryger ud
Landbrugsorganisationen Confederazione Italiana Agricoltori , CIA anslår med kilde i analyser, foretaget af Universitetet i Bologna, at det italienske fødevarespild alene i forbrugerleddet udgør 6 millioner tons om året. Det svarer ifølge organisationen til, at en italiensk familie i gennemsnit bruger 515 euro om året på fødevarer, der alligevel ikke bliver spist, eller hvad der svarer til omkring 10 procent af det månedlige husholdningsbudget.

”Ifølge CIA ender 19 pct. af alt brød hvert år i skraldespanden, 4 procent af pastaen og 39 procent af friske råvarer som grøntsager og frugt,” oplyser statskonsulenten.

Læs også Fødevareerhvervet bekæmper madspild og Madspild koster danskerne 16 milliarder

 

Seneste nyt